Kolding Erhvervsråd
Kolding Erhvervsråd blev stiftet d. 3. oktober 1941.
På et møde på Hotel Kolding mellem omkring 150 repræsentanter for erhvervslivets organisationer og Kolding Byråd, blev der givet enstemmigt tilslutning til tanken om et erhvervsråd, som Kolding Handelsforening i en tid beskæftiget sig med.
Erhvervsrådet skulle bestå af et repræsentantskab på 25 medlemmer, der ud af sin midte skulle vælge et forretningsudvalg på fem medlemmer. Der skulle oprettes et erhvervskontor, og udgifterne til virksomheden anslås til 25.000 kr., der skulle fordeles lige mellem erhvervslivets organisationer og byen.
Formand for erhvervsrådet blev købmand Carl Petersen, og Peter A. Høy fik stillingen som erhvervschef.
Kolding Erhvervsråd åbnede i februar 1942 Kolding Erhvervskontor i Østergade.
- Kolding Folkeblad, 24-2-1942.
- Kolding Social-Demokrat - 4-10-1941.