Karinus Felsted
Karinus Johannes Nielsson Felsted
Født: 11. november 1891
Død: 5. maj 1944
Ægtefælle:
Erhverv: Skræddermester
Karinus Johannes Nielsson Felsted (f. 11-11-1891 - d. 5-5-1944), skræddermester, Kolding.
Søn af farver Hans Frederik Feldsted (f. 1851, Gammel Haderslev) og hustru Anne Kirstine, f. Juhl (f. 1854, Taulov).
Efter endt skolegang blev han uddannet skrædder. Han arbejdede i mange år hos skræddermester A. G. Isaksen.
Karinus var formand for Skræddernes Fagforening, ligesom han fra 1933 var medlem af Menighedsrådet. Han var tilknyttet Socialdemokratis Forbund.
Gift d. 15-4-1917 med Thora Marie Petersen (f. 1892). Parret fik en søn.
Karinus var under besættelsen tilknyttet modstandsbevægelsen: Region III (Sydjylland), og var involveret i arbejdet med den illegale avis ‘”Budstikken” for Kolding og Omegn’. Han blev arresteret af tyskerne d. 3. december 1943, og blev først ført til Gestapo på Staldgården. Han kom efterfølgende til Kolding Arrest, for herefter at blive deporteret til Sachsenhausen, hvor han omkom d. 5. maj 1944. I avisen meddelte man at han døde pga. en hjertefejl.
Kilder og henvisninger
- Modstandsdatabasen