Karinus Felsted

Fra KoldingWiki

Karinus Johannes Nielsson Felsted

Født: 11. november 1891

Død: 5. maj 1944

Ægtefælle:

Erhverv: Skræddermester


Karinus Johannes Nielsson Felsted (f. 11-11-1891 - d. 5-5-1944), skræddermester, Kolding.

Søn af farver Hans Frederik Feldsted (f. 1851, Gammel Haderslev) og hustru Anne Kirstine, f. Juhl (f. 1854, Taulov).

Efter endt skolegang blev han uddannet skrædder. Han arbejdede i mange år hos skræddermester A. G. Isaksen.

Karinus var formand for Skræddernes Fagforening, ligesom han fra 1933 var medlem af Menighedsrådet. Han var tilknyttet Socialdemokratis Forbund.


Gift d. 15-4-1917 med Thora Marie Petersen (f. 1892).


Gennem angivelser havde det

tyske politi fået oplysninger om bladgruppens

medlemmer. Den 3.12.1943 gennemførtes

en omfattende razzia mod gruppen, hvorunder

Karinus Felsted arresteredes.

Han førtes til Gestapos hovedkvarter i

Kolding, „Staldgården“ og senere til Kolding

arrest. Herfra blev han overført til Tyskland

21.12.1943. Døde 5.5.1944 i koncentrationslejren

Sachsenhausen.


Karinus var under besættelsen tilknyttet modstandsbevægelsen: Region III (Sydjylland), og var involveret i arbejdet med den illegale avis ‘”Budstikken” for Kolding og Omegn’. Han blev arresteret af tyskerne d. 3. december 1943, og efterfølgende deporteret til Sachsenhausen, hvor han omkom d. 5. maj 1944.

Kilder og henvisninger

  • Modstandsdatabasen