Cathrine Elisabeth Nielsen
Cathrine Elisabeth Nielsen (Musse) drev i en lang årrække DSB-restauranten i Kolding.
Hun blev født i Sommersted.
Som yngre var hun ansat på en række hoteller i Danmark, Norge og Schweiz.
Hun blev i 1964 gift med Karl Nielsen (d. 1985), kaldet " Kalle", der var grøntgrossist.
I rigtig mange år boede ægteparret på Fynsvej.
Sidst i 1970'erne overtog hun DSB-restaurationen, som hun drev gennem næsten 12 år.
Efter nogle år som enke fandt hun sig vennen Erwin Schultz. De fik en del gode år sammen, indtil han døde i 2000. Han havde forinden været fast daglig spisende gæst i DSB-restauranten og det var her igennem parret lærte hinanden at kende.
I 1960 og igen i 1964 byggede Karl Nielsen to sommerhuse i Hejlsminde.
Musse Nielsen havde i en årrække også været aktiv og engageret indenfor Hjerteforeningen i Kolding, hvis arrangementer hun kom til, og hun støttede altid Hjerteforeningens mærkesager.
De senere år var "Musse" svækket på grund af en tiltagende Alzheimer, hvilket også bevirkede, at hun for fire år siden måtte tage ophold på plejehjemmet Vesterled i Ødis.
Kilder og litteratur
- JydskeVestkysten - 13-1-2017.