Hans Christian Mehr

Fra KoldingWiki
Version fra 20. dec 2023, 09:14 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "Hans Christian Mehr (1891-1955), Direktør Født i Hillerød. Han kom i lære i en kolonialhandel. Aftjente sin værnepligt på Kronborg i 1½ år. Blev indkaldt til sikr...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Hans Christian Mehr (1891-1955), Direktør

Født i Hillerød.

Han kom i lære i en kolonialhandel.

Aftjente sin værnepligt på Kronborg i 1½ år. Blev indkaldt til sikringsstyrken under 1. Verdenskrig. Fungerede efterfølgende som underofficer og fortsatte ved Hærens Gymnastikskole.

I 1919 fik han en stilling hos De forenedes Trævarefabrikker i København. I 1931 blev han direktør i datterselskabet Trævarefabrikken Holmsminde i Kolding.

Han var medlem af LAB's repræsentantskab og af Arbejdsgiverforeningens bestyrelse.

Mehr var revisor i Sønderjydsk Forening, og var i en periode formand for Kolding Boldklub. Han var desuden aktivt medlem af Rotary.

Kilder og litteratur

  • Saglig Samling, Trævarefabrikken Holmsminde, Kolding Stadsarkiv