Lauritz Skøtt
Lauritz Petersen Skøtt
Født: 11. juli 1885
Død: 14. april 1957
Ægtefælle: Katrine Wogensen (1), Karen Falkenberg (2) og Ebba Salech (3)
Erhverv: Arbejdsmand, landmand og chauffør
Lauritz Petersen Skøtt (f. 11-7-1885, Bojskov - d. 14-4-1957, Kolding), chauffør og arbejdsmand.
Lauritz P. Skøtt blev født i Bojskov, Tyrstrup Sogn.
Han påbegyndte sin værnepligt i Rendsborg i 1904 som frivillig for to år. I de efterfølgende år arbejdede han bl.a. som arbejdsmand.
Frem til 1. Verdenskrig boede han flere forskellige steder, bl.a. i Sommersted Sogn og Jels Sogn. Som sønderjyde deltog han i krigen på tysk side, men i juni 1916 begik han faneflugt, og endte i Danmark. Han slog sig ned i Lunderskov og sidenhen i Bække Sogn, hvor han arbejdede som landmand. I starten af 1930'erne flyttede han til Søndervang i Kolding. Her arbejdede han som chauffør.
Lauritz blev gift 1. gang d. 5-5-1905 i Sommersted med Kathrine Nissen Wogensen (1883-1913). Gift 2. gang d. 22-01-1914 i Jels med Karen Dorthea Falkenberg (1891-1930). Gift 3. gang d. 22-03-1933 i Kolding med Ebba Rosalie Salech (født 1910).
Kilder og litteratur
- www.denstorekrig.dk - Skøtt, Lauritz Petersen (1885-1957)