Ingeborg Lunden

Fra KoldingWiki

Ingeborg Lunden

Ingeborg Lunden B9756.jpg
Kolding Stadsarkiv, Fotograf ukendt ca. 1960

Født: 21. september 1902

Død: 5. maj 1982

Ægtefælle: -

Erhverv: Sundhedsplejerske

Født d. 21-9-1902 i Jerslev Sogn, Hjørring Amt. Død d. 5-5-1982, Kolding.

Ingeborg Lunden (1902-1982) var den første sundhedsplejerske (spædbørnsområdet) i Kolding, og lokalpolitisk aktiv i Det Radikale Venstre. Herudover var hun medlem af Dansk Kvindesamfund.

Ingeborg Lunden var uddannet ved Odder Sygehus og arbejdede forinden ansættelsen i Kolding som hjemmesygeplejerske, barselssygeplejeske og privatsygeplejeske. Hun var søster til A.P. Lunden, som var forpagter på Dyrehavegård i Koldings udkant. Hun passede hus og børn for hendes bror i årerne efter hans første kones død. Da hun søgte stillingen som sundhedsplejeske kunne hun vende tilbage til sig fag, for der havde A.P. Lunden giftet sig på ny.

Ingeborg startede som sundhedsplejerske den 1. januar 1938, og kort efter sin tiltræden blev hun tilbudt at tage den helt nye uddannelse for sundhedsplejersker ved Aarhus Universitet.

Det var op til Ingeborg Lunden at opbygge sundhedsplejetilbuddet i Kolding fra bunden. Ikke alle var begejstret over dette tilbud, da nogle forbandt det med fattighjælpen, og for andre var det som om at sundhedsplejersken kom og 'snagede' i hjemmene. Der var derfor en del som var fortalere for oprettelsen af en central børneplejestation, hvor mødrene selv kunne tage hen for at søge hjælp. Denne model var de lokale kvindeforeninger også fortalere for. Lægerne var modsat ikke begejstret denne model, da det kunne skabe en smittefare at samle mange børn i sådan et afgrænset sted, samt selve bagtanken, ved at sundhedsplejeske kom ud i hjemmene, var at skabe en forebyggelse i det pågældende hjem.

I løbet det første leveår hos nyfødte børn i Kolding, kom Ingeborg Lunden på besøg ikke færre en 24 gange. Nogle år efter hendes ansættelse kom Ellen Løwert til (1943), ligeledes som sundhedsplejeske. Da der på daværende tidspunkt blev født 400 børn om året, var de to kvinder altid afsted på cykel. På en typisk arbejdsdag nåede de at cykle 70 km for at komme rundt omkring til hjemmene. De to sundhedsplejersker delte byen mellem sig, så Ellen Løwert blev sydbyens sundhedsplejerske, og Ingeborg Lunden blev nordbyens.

Henvisninger