Koldingfjordskolen
Fra KoldingWiki
Efter Julemærkesanatoriets ophør i 1959, blev Koldingfjordskolen oprettet i bygningerne. Der var tale om en eksternatskole, og de første elever kom hovedsageligt fra Den Kellerske Åndsvageanstalt i Brejning.
Bygningerne havde siden august 1960 fungeret som eksternat- og husholdningsskole, men den officielle indvielse af Koldingfjordskolen fandt sted 10. november samme år. Koldingfjordskolen var den 5. eksternatskole, der åbnede i 1960. På dette tidspunkt eksisterede der omkring 20 eksternatskoler i Danmark.
Koldingfjordskolen lukkede delvist i 1983. I 1987 blev bygningerne solgt til Firmaet H. Møller-Jørgensen, Aarhus for 15 mio. kr. med henblik på videresalg. I 1990 åbnede Hotel Kolding Fjord i bygningerne.
Litteratur og kilder
- Kolding Folkeblad - 4-11-1960
- Jydske Tidende - 16-10-1983.
- Folkebladet Sydjylland - 23-6-1987.