Dansk Frøhandel
Fra KoldingWiki
Dansk Frøhandel, stiftet 1881, virksomhed der solgte frø til beplantning.
Oprindeligt var J.P. Dreyer skolelærer, på skolelodden i Bramdrup begyndte han at dyrke havefrø, og i 1881 stiftede han sammen med partikulier J. Pedersen i Bramdrup "Dansk Frøhandel" i Kolding. Proprietær konsul Ræder, Dyrehavegård, indtrådte et par år senere også i Dansk Frøhandel. Det blev til en stor virksomhed, som J.P. Dreyer blev direktør for. Lagerbygningen til Dansk Frøhandel har i dag adresse Pakhustorvet og er nu indrettet til kontorer for arkitektfirmaer m.v.