Slotsforvalterens hus ved Koldinghus
Fra KoldingWiki
Version fra 10. apr 2013, 10:44 af MartinMølgaard (diskussion | bidrag) MartinMølgaard (diskussion | bidrag)
I tiden efter Koldinghus’ brand i marts 1808 blev sten og andre materialer fjernet fra ruinen. Således stammer fundamentet på en række huse i bl.a. Låsbygade fra Koldinghus. Bl.a. af denne årsag blev ansat en opsynsmand til at passe på ruinen. Et stråtækt hus blev opført til forvalteren uden foran slotsporten. Dette blev i 1890 udskiftet med en rødstensbygning. Dette hus stod indtil 1957. Konservator på Koldinghus S. Schjøtz-Pedersen var den sidste, der boede her. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- A.M. Wamberg: Koldinghus og Staldgården i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.