Maria Mikkelsens Børnehave

Fra KoldingWiki
Maria Mikkelsens Børnehave i Markdanersgade, ca. 1930. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.

Maria Mikkelsen åbnede sin børnehave i Markdanersgade i faderen, trikotagefabrikant Chr. Mikkelsens ejendom i 1923. Maria Mikkelsen havde som ung hjulpet til hos naboen Kolding Børneasyl. Bortset fra et kursus i København var hun ikke uddannet, men ledede børnehaven med stor dygtighed og entusiasme indtil 1969. Hun efterfulgtes som leder af Bente Christensen.

I 1955 flyttede børnehaven fra lejligheden i Markdanersgade til den nuværende placering Hyrdestræde 3. Maria Mikkelsen døde i 1978. (Kolding Stadsarkiv)


Litteratur og kilder

  • Heidi Bjerre-Christensen: Maria Mikkelsens Børnehave 75 års jubilæum, 1998.