Niels Thranes Handelsgartneri

Fra KoldingWiki
Version fra 14. nov 2018, 09:37 af Henba (diskussion | bidrag) Henba (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Handelsgartneriet var beliggende på Dyrehavevej 144 i Kolding. Det blev grundlagt i 1896 af C. Thrane og blev den 01.07.1931 overtaget af sønnen Niels Thrane. På hand...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Handelsgartneriet var beliggende på Dyrehavevej 144 i Kolding. Det blev grundlagt i 1896 af C. Thrane og blev den 01.07.1931 overtaget af sønnen Niels Thrane. På handelsgartneriet blev hovedsageligt dyrket jordbær og blomster, herunder cyclamen, krysanthemum og begonier. Varerne bliver solgt engros.

C. Thrane var født den 16.03.1863 i Gerrild ved Grenå og var søn af herregårdsgartner N.J. Thrane, der var gartner på Ulriksholm og Løgismose og tidligere uddannet hos Danckert i København. Sønnen Niels Thrane blev født den 19.01.1896 i Sønder Bjert og uddannet hos faderen, Chr. Olsen i Odense, L. Worm i Nyborg samt i Hamborg og var derefter beskæftiget hos faderen.

Litteraturliste

  • Johannes Tholle 1935, Danske Gartnerivirksomheder - Skildringer af vore dages gartnerivirksomheder, deres indehavere og ledere samt disses medarbejde (bind 2), s. 1539