Almind kirke

Fra KoldingWiki
Version fra 20. sep 2017, 14:24 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Almind Kirke ligger i Almind Sogn, og erstattede i 1887 en tidligere kirke fra omkring 1100-1200-tallet. Den ældste kirkebygning har formentlig været af træ, men er ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Almind Kirke ligger i Almind Sogn, og erstattede i 1887 en tidligere kirke fra omkring 1100-1200-tallet. Den ældste kirkebygning har formentlig været af træ, men er i 1200-tallet erstattet af en romansk kirke opført af utilhuggede kampesten og med fladt loft. Kirken var hvid- kalket med et lavt tårn mod vest og et våbenhus mod syd. I 1765 blev kirken købt af Rasmus Dreyer i Dons Mølle. Samtlige jordejere i Almind Sogn købte den af ham i 1796, og de betalte driften af kirken, indtil den i begyndelsen af 1900-tallet overgik til offentlig eje. Den nye kirkebygning fra 1887 er rejst efter tegninger af murermester S.L. Gynther, Kolding. Tømrerarbejdet blev udført af tømrermester Jens Peter Sørensen, Dons. Den nye kirke blev bygget af kløvede kampesten ovenpå den romanske sokkel, tårnet derimod i små røde mursten med et højt kobberspir. Selve kirkerummet blev tækket med skifer.