Volkerts Fabrikker

Brødrene Johan og Ditlev Volkert fra Neumünster købte i 1877 et nedslidt uldspinderi på Rendebanen. Efter godt 20 år på Rendebanen havde fabrikken behov for mere plads, og brødrene købte derfor en mark på den dengang afsidesliggende Agtrupvej i 1899, hvor der var plads til udvidelser.

Den ene af grundlæggerne, Johan Volkert, døde i 1903, hvorefter sønnen Heinrich (1879-1943) overtog. Den anden grundlægger Ditlev Volkerts søn, Gustav, kom ind i forretningen i 1911. Han døde imidlertid allerede i 1918, hvorefter Heinrich blev eneindehaver.

Under 1. Verdenskrig tjente fabrikken penge på uldtæpper og under 2. Verdenskrig havde man fordel af, at man kun brugte det indenlandske materiale uld. Fabrikken udvidede i 1943, samme år som Heinrich døde og han efterfulgtes af sønnen Erik. Firmaet fik efterhånden en betydelig konkurrence, og man måtte gå fra 400 ansatte i 1951 til 70 i 1953.

Erik Volkert forlod fabrikken, der blev overtaget af Ove Grau og Gunnar Petersen. De nye ejere havde held med eksport af uldtæpper i nogle år. I 1964 købtes fabrikken af Gerda og Valdemar Thorning Petersen, hvorefter klædevæveriet og tæppevæveriet nedlagdes. Nu skulle fabrikken udelukkende været et spinderi. Vagn Larsen blev direktør, men tekstilfabrikation havde svære kår, og i 1988 besluttedes det at sælge bygningerne. I nogle får år lejede fabrikken nogle lokaler, men i 1991 lukkede fabrikken endeligt.

Litteratur og kilder

• Liisberg, Bering. De danske byerhverv i tekst og billeder. Jylland. København, 1907.
• Gunnar A. Engberg, Knud Moseholm m.fl. (red.): Erhvervslivet i Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. Bdr. Volkerts Fabrikker A/S fylder 100 år 1877-1977.
• Kierulff-Jensen (Red.) Danmarks Amter og deres Mænd. København, 1935.
• Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.