Martinus Damkjær Nielsen
Født: 25. marts 1900
Død: ?
Ægtefælle: Dagmar Damkjær Nielsen
Erhverv: Smedemester
Martinus Damkjær Nielsen (f. 25-3-1900, Viuf - d.?), smedemester.
Søn af smedemester Niels Christensen Damkjær Nielsen.
Uddannet som vogn- og beslagsmed hos smedemester Johannes Buch i Jordrup. Derefter uddannet hos faderen i 1918 og eksamenieret beslagsmed fra Landbohøjskolen i 1919. Frekventerede Ollerup Gymnastikhøjskole i 1925. Gennemgik også lokale kurser. Var svend flere steder før han d. 1. juli 1934 etablerede sig som selvstændig smedemester og overtog faderens virksomhed. Arbejdsfeltet var smede- og maskinarbejde, vand-, sanitets- og centralvarmeinstallation.
Medlem af af Vejle, Fredericia og Kolding omegns Smedemesterforening. Formand for samme foreninges lokalafdeling i 2 år. Endvidere havde han flere lokale tillidshverv.
Gift d. 4. juli 1932 med Dagmar Damkjær Nielsen (født Skovgård).
Kilder og litteratur
- Hoff, Uhrskov og Larsen - De danske jern- og metalerhverv - Bind 2 (1960).
