Nova Boulevard
Nova Boulevard ligger sydvest for Kolding.
Om vejen
En seer-konkurrence, som TV-Syd afholdt i 2012, blev grundlaget for vejens navn. Konkurrencen fandt sted, da et nyt mediehus var ved at skyde op i en ny erhvervspark i den sydlige del af Kolding.
Erhvervsparken blev kaldt Nordic Synergy Park og Kolding Kommune havde lagt en plan for, at vejnavne i denne synergipark skulle kunne læses, staves og forstås på engelsk for at tiltrække internationale virksomheder.
Flere end 500 seere deltog i TV-Syds seer-konkurrence om navngivningen af TV Syds nye adresse. Mange foreslog Nova, der betyder ny på latin eller Stellanova, der betyder ny stjerne. Begrundelserne kredsede om at området var et nyt virksomhedsområde. Dommerkomitéen udvalgte to vejnavne, Media Park og Nova Boulevard, og indstillede dem til endelig godkendelse hos kommunen.
Vejnavnet er taget i brug i 2018.
Litteratur og kilder
- Seernes forslag til vejnavne fra den afholdte konkurrence TV-Syds hjemmeside i 2012.
- Artikel 18. september 2012, TV-Syds hjemmeside, åbner på TVSyd.dk