Christian Bechmann Christensen

Fra KoldingWiki
Version fra 8. mar 2022, 22:45 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "{{Person uden billede|Christian Bechmann Gudmund Christensen|16. marts 1875|?|Else Kirstine Christensen|Tømrermester og bådebygger}} Christian Bechmann Gudmund Christense...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Christian Bechmann Gudmund Christensen

Født: 16. marts 1875

Død: ?

Ægtefælle: Else Kirstine Christensen

Erhverv: Tømrermester og bådebygger


Christian Bechmann Gudmund Christensen (f. 16-3-1875 - d. ?), tømrer og bådebygger.

Søn af tømrermester Hans Christensen (f. 1840) og hustru Sidsel Christensen, f. Nielsen (f. 1840).

Gift med Else Kirstine Christensen, f. Poulsen (f. 24-3-1875).

Sammen fik parret børnene: Marie (1898), Hans (1900), Svend (1902), Irene (1903), Anna (1904) og Bechmann (1910).

Etablerede Bechmanns Bådebyggeri i Strandhuse i 1911.

I 1930’erne var der en del fiskere i Strandhuse, så mange kuttere blev repareret og vedligeholdt hos Christen Bechmann. Derudover var mange lystbåde samt de lokale sejlklubber hyppige kunder. Christian Bechmann byggede også selv motorbåde og sejlbåde. Frem til 1934 havde han bygget 190 fartøjer. Sønnen Bechmann Christensen blev i 1934 medindehaver af bådebyggeriet, der dermed kom til at hedde Strandhuse Bådebyggeri v. Bechmann Christensen & Søn. Senere Bechmand & Søns Bådebyggeri. Fra 1936 byggede de både for roklubberne, og fra omkring 1946 kom bådebyggeriet næsten udelukkende til at fungere som specialværft for kaproningsbåde. I 1949 beskæftigede de 10 mand. Bådebyggeriet lukkede i starten af 1950'erne.

Christen Bechmann Byggede Kolding Dame-roklubs første bådehus i 1923.

Litteratur og kilder

  • Kolding Folkeblad – 30-9-1913, 15-4-1915 og 29-12-1956.
  • Jyllandsposten – 2-9-1914
  • Lolland Falsters-Stiftstidende – 12-6-1948
  • Kolding Stadsarkiv, A601: Havneudvalgets arkiv.