Aage Hansen

Fra KoldingWiki

Aage Hansen

Født: 12. juli 1906

Død: ?

Ægtefælle: Thyra Therese Alexandra Hansen

Erhverv: automekaniker, cykelrytter


Aage Frederik Hansen (f. 12. juli 1906, Nr. Bjert - d. ?.), automekaniker, cykelrytter.

Søn af murer Hans Marius Hansen og hustru Mette Mathilde Kathrine (født Vindt), Nr. Bjert.

Aage Hansen var automekaniker ved Ford Motor Company A/S på Agtrupvej. Han blev den første automekanikerlærling i Kolding, og han avancerede som svend hos Ford til værkfører. Her var han ansat i 28 år, inden han etablerede sit eget autoværksted i Nr. Bjert i 1947. I oktober 1948 blev værkstedet taget i brug, og året efter fik han opført en villa ved siden af værkstedet. I begyndelsen blev der repareret traktorer, landbrugsmaskiner og biler samt solgt benzin. Sønnen Aage Th. V. Hansen overtog forretningen i 1973, som han drev frem til 1. januar 2002.

Aage Hansen var gode venner med cykelrytteren Gustav Engelbrecht, og begge var medlem af Kolding Cykle-Ring. Aages cykelkarriere foregik især på landeveje og cykelbaner i perioden 1923-1931. Han blev klubmester i 1928 og 1929.

Han var gift med Thyra Therese Alexandra Hansen (f. 1907).

Litteratur og kilder

  • Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.
  • Inger Dahlgren og Jørgen Fønsskov - Landsbyen Nr. Bjert i 1900-tallet (2005).