Kolding Fodsportsklub
Fra KoldingWiki
Kolding Fodsportsklub (forkortet K.F.K.) stiftet 15-10-1895, nedlagt efter 1900.
Foreningen dyrkede alle slags gang og løb, samt spillede fodbold.
Foreningen fik i juni 1896 sin egen fane, et dannebrogsflag med bogstaverne K.F.K.
K.F.K. trænede som mange andre sportsforeninger ved Staldgården, men flyttede ned til det nyopførte Kolding Stadion i 1898.
Nævnes i 1897 i Kolding Folkeblad, hvor fem medlemmer har været ude at vandre i konkurrence på tid. Af medlemmer nævnes maskinlærling F. Jensen, snedkerlærling R. Petersen og maskinlærling M. Bruhn.
Foreningen talte i 1897 27 medlemmer, og i 1898 ca. 70 medlemmer.
K.F.K. indgik i 1900 i Fællesforeningen af Jyske Idrætsklubber.
Bestyrelse
- December 1898: E. Hansen, Ludv. Petersen, Jørgen Jasper, N. Staugaard
Formand
- 1895-?: Chr. Gundersen.
- 1897-?: L. Christensen, nævnt i avisen 1898
Kilder og litteratur
- Kolding Folkeblad - 24-6-1896, 21-6-1897 og 17-2-1900