Gartnernes salgsforening
Fra KoldingWiki
I 1929 blev Gartnernes Salgsforening (GASA) etableret i Odense. Foreningens formål var at fremme afsætningen af gartneriprodukter. Senere på året opstod der afdelinger i flere andre byer, heriblandt i Aarhus, Esbjerg og Kolding. Frem mod 1950’erne havde GASA spredt sig til 24 byer.
I Kolding blev en salgshal placeret ved Buen, og i 1936 opførte GASA også en auktionshal samme sted. I slutningen af 1950’erne var GASA tvunget til at flytte adresse pga. et nyt gadegennembrud. På dette tidspunkt var pladsen samtidigt også ved at være for trang.
I september 1961 kunne GASA holde rejsegilde for deres nye bygninger på Vejlevej 159.