Viggo Sørensen

Fra KoldingWiki

Viggo Sørensen

Født: 19. oktober 1916

Død: ?

Ægtefælle: Gudrun Sørensen

Erhverv: Murermester, entreprenør

Viggo Sørensen (f. 19-10-1916, Ravning – d.?), murermester, entreprenør.

Søn af baneformand Søren Jensen Sørensen.

Uddannet hos murermestrene, Brdr. Petersen, Lunderskov 1930-1934. Frekventerede Brandbjerg håndværkerskole. Var på studierejse til Østrig, Italien, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland. Svend flere steder, bl.a. hos læremesteren. Etablerede sig som selvstændig murermester i Kolding i 1946 - i kompagni m. murermester Niels Henning Møller Nielsen. Arbejdede bl.a. med etage-industri- og villabyggeri, tilbygnings-, vedligeholdelses- og entreprenørarbejde. Virksomheden havde adresse på Dalbygade 44.

Byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti 1964-1974.

Formand for Kolding Murermesterforening fra 1954. Medlem. af Dansk Broderorden.

Gift d. 8. august 1943 med Gudrun Sørensen (født Petersen). Familien var bosat i Dalbygade 53.

Kilder og litteratur

  • Tage Uhrskov - De danske mur- og betonerhverv (1961).