Bysegl
Det ældst kendte brev fra byrådet i Kolding er ikke dateret, men stammer fra slutningen af 1200-tallet. Det befinder sig i Stadsarkivet i Lübeck og er en henvendelse fra “foged og råd-mænd og de øvrige gode borgere i Kolding” til rådet i Lübeck. Det bærer også den ældst kendte gengivelse af Koldings segl, der forestiller en ørn, der sidder på en klippe omgivet af vand. Til højre for klippen står en blomst.
Poul Bredo Grandjean beskriver i sit værk “Danske Købstæders Segl indtil 1660” seglbilledet på følgende måde: “En på en af bølger fremragende sten siddende, venstrevendt flyvefærdig ørn og en til venstre herfor opvoksende blomst”. Liljen var symbolet på den hellige Knuds gilde, og det er derfor sandsynligt, at blomsten på seglet skal forestille en lilje. Selv om det er byens segl, står der nemlig på seglets omskrift SIGILLUM S´KANUTI DE KALDING dvs. den hellige Knuds segl. Seglet må altså oprindeligt have tilhørt Sct. Knudsgildet, et købmandsgilde, men sidenhen være blevet hele byens segl. Det gør det også sandsynligt, at de første rådmænd var købmænd.
Byens segl med omskriften S´CIWITATIS IN KAALDYNG, dvs. segl for byen Kolding, ses første gang på et brev fra 4. august 1421. Det hænger under et vidneudsagn afgivet for Viborg Landsting om, at Sønderjylland hører til Danmark. Stampen til denne udgave af seglet findes i Nationalmuseet. Kopier af stampen findes på Kolding Rådhus og på Museet på Koldinghus. Det er denne udgave af seglet, der indtil 2005 brugtes på Kolding Kommunes brevpapir. Kolding bys segl blev godkendt af Indenrigsministeriet pr. 11. juni 1988 samt anmeldt til Direktoratet for Patent- og Varemærkevæsenet og godkendt 12. oktober 1988.
Litteratur og kilder
- Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
