Kolding Esperanto Klub

Fra KoldingWiki
Version fra 4. dec 2025, 15:40 af Billy (diskussion | bidrag) Billy (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Kolding Esperanto Klub forening for interesserede i kunstsproget Esperanto, stiftet 31. august 1938. I 1939-1940 anføres formanden som Martin Riechert (Kløvervej).

Foreningen nævnes første gang i avisen den 11. januar 1939, hvor den indrykker en annonce i Kolding Folkeblad for Esperanto kursus for begyndere. Prisen var 2 kroner for 20 timers kursus-lektioner, kurset afholdtes på Almenskolen.

Den 10. marts 1939 afholdt foreningen generalforsamling, som dirigent var A. Lauritsen. Ved generalforsamlingen blev formanden Martin Riechert genvalgt, til bestyrelsen nyvalgt blev frøken Inger Mogensen og R. Knudsen, som suppleant H. Thomsen. Foreningen fik nedsat et festudvalg ved generalforsamlingen bestående af H. Thomsen og M. Jensen, som suppleant O. Vestergaard. Chr. Kelvalg valgtes som konsul for "Internationale Esperanto-Liga".

Foreningen begyndte igen at afholde kurser i esperanto for begyndere den 21. september 1939 klokken syv om aften, og for øvede nogle dage senere. Foreningens formand Martin Riechert oplyste i den forbindelse til Kolding Folkeblad at foreningen, et halvt års efter stiftelsen, havde 50 medlemmer.

Mellem 1947-1963 havde foreningen ejet medlemsblad Antauen.

Kæmner P. Zoffmann var æresmedlem i Kolding Esperanto Klub. Som den første dansker, lærte han esperanto tilbage i 1902. 50-års jubilæet herfor blev fejret i klubben d. 22. november 1952. Han udgav bøgerne 'Esperanto: Lærebog for Begyndere' (1918) og 'Esperanto-Dansk og Dansk-Esperanto Ordbog' (1922).

Formænd

Kilder og henvisninger

  • Arkivalier om Kolding Esperanto Klub (link åbner ny fane) på Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk
  • Kolding vejviser 1940, 1950, 1981, 1977-1978
  • Esperanto, Kolding Folkeblad, 11. januar 1939
  • Frit Folk - 17-11-1952.
  • Kolding Esperanto Klub, Kolding Folkeblad, 13. marts 1939
  • Esperantokurserne begynder, side 4, Kolding Folkeblad, 18. september 1939
  • Antauen(link åbner ny fane), Kolding Stadsarkiv, arkiv.dk