Robert Valdemar Schmidt

Fra KoldingWiki
Version fra 1. okt 2024, 18:44 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Robert Valdemar Schmidt

Født: 29. februar 1880 i Fredericia

Død: 2. januar 1960 i Virum

Ægtefælle: Frederikke Nielsine Schmidt

Erhverv: Arkitekt

Robert Valdemar Schmidt (født 29. februar 1880 i Fredericia - død 2. januar 1960 i Virum). Arkitekt.

Søn af købmand Jens Weilgaard Schmidt (1839-1885) og hustru Thora Emilie Schmidt (født Thilo) (1848-1932).

Gift med Frederikke Nielsine Schmidt (f. 4-10-1882, Kolding).

Blev uddannet arkitekt, og fik i november 1907 tegnestue i Jernbanegade 48 i Kolding, hvor han også havde bopæl.

Robert Valdemar Schmidt er bl.a. kendt for at have tegnet mange huse og bygninger i Kolding. Han tegnede f.eks. Forskolen med gymnastiksal, Solar-bygningen på Haderslevvej 25, Kobberhuset i Hyrdestræde 7, Toldbodgade 5, store dele af Stejlbjergkvarteret, samtlige stationsbygninger på Troldhedebanen, her bl.a. Dybvadbro Station, ligesom han tegnede stationsbygninger til Kolding Sydbaner.

Var i en periode medlem af Industriforeningens bestyrelse. Var desuden medlem og medstifter af Landsforeningen Bedre Byggeskik.

Litteratur og kilder

  • Kolding Stadsarkiv: Saglig samling 99.4 Schmidt, Robert V.
  • L.L. Sørensen: Huse og Pladser i Kolding.
  • www.gravsted.dk, Robert Valdemar Schmidt biografi.
  • Kolding Folkeblad 14-11-1907.