Olympia

Fra KoldingWiki
Version fra 20. dec 2024, 16:15 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Olympia, ca. 1915. Ukendt fotograf

Olympia var i mange år en del af Kolding Stadion. Både Olympia og Kolding Cykle- Is og Sportsbane åbnede officielt den 12. juni 1898. Dengang fungerede bygningen som restauration og selskabslokaler.

I 1913 overtog Kolding Idræts Forening (KIF) sportspladsen og Olympia, og dermed kom bygningen til at fungere som klubklokale for KIF.

I 1921 blev der opført 3 midlertidige lejligheder for boligløse i Olympia.

Under besættelsen fungerede lokalerne som afholdsrestauration med billardsalon under ledelse af S. Lund. Lokalerne blev dog beslaglagt af den tyske værnemagt d. 14. februar 1945.

I 1972 blev den gamle bygning revet ned og en ny stadiontribune opført på stedet.

Kilder og litteratur

  • Kolding Stadsarkiv: A98 - Borgmesterkontorets arkiv: Beslaglæggelsessager - Olympia.