Aage Roose

Fra KoldingWiki
Version fra 17. jan 2024, 20:46 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Aage Roose

Født: 2. januar 1880

Død: 18. november 1970

Ægtefælle: Wanda Roose

Erhverv: Kunstner


Aage Valdemar Larsen Roose (f. 2-1-1880 - d. 18-11-1970), kunstner.

Søn af kornhandler Christian Roose og Lisette Roose, Kolding.

Gik i Kolding Latin- og Realskole. Tegnede allerede da og lavede træsnit til kammeraterne. Efter at være forberedt af maleren S. Clod Svensson, blev Roose optaget på Kunstakademiet i 1899-1900. Han søgte senere Krøyers Malerskole, der dengang blev ledet af professor Tuxen.

Roose opholdt sig i flere år i London, Paris og Rom. I flere år boede han i Varmland, Sverige og i Stockholm udstillede han sammen med Carl Larsson og Zorn.

Han udstillede som maler første gang på Charlottenborg i 1904 og havde i 1910 en samlet udstilling i »Den Frie«.

Gift i 1907 med maleren og grafikeren Wanda Roose (f. Reichman) (1882-1956).

Roose var bestyrelsesmedlem i Selskabet for Grafisk Kunst fra 1923. Han blev formand i 1928.

Kilder og litteratur

  • En del af Vor By - Kolding omkring 1930 - Del II.
  • fynboerne.ktdk.dk