Vinterskolen

Fra KoldingWiki
Version fra 21. maj 2023, 11:06 af Jkrause (diskussion | bidrag) Jkrause (diskussion | bidrag)
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)

Vinterskolen, var en skole i Seest Østerskov, i Seest Sogn. Skolen eksisterede fra 1899 til 1949.

Beboerne i Seest Østerskov rejste i 1890’erne krav om en skole i området. Børnene i området havde meget lang vej til Seest østre Skole, hovedskolen i Seest, og derudover oplevede man en voldsom befolkningsvækst i perioden 1890-1900.

Skolens første lærerinde var Valborg Nielsen (f. 1879), der arbejdede fra 1899 til 1901/1902. Hun var næppe uddannet, men var selv datter af læreren og dannebrogsmand Søren Nielsen fra Seest Vesterskov. Lærerinde Ane Bolette Jørgensen (f. 1896) fra Seest Skovgaard var ansat i længst tid, nemlig fra 1924-1949. Aage Sigurd Hansen (f. 1906) var skolens første og eneste mandlige lærer i årene 1923-1924.

I 1901 havde Vinterskolen 7 elever, i 1909 var der 17 elever, og i 1914 var der 12.

I 1910 arbejdede sognekommunen på muligheden for at få omdannet Vinterskolen til en forskole, så man ikke behøvede at opføre en ny forskole-bygning ved hovedskolen i Seest. Denne plan blev dog ikke ført ud i livet.

Vinterskolen lukkede på grund af et for lavt elevtal, ligesom der ikke kunne findes en ny lærer til skolen efter 1949. Efter skolens lukning endte bygningen som forladt, senere i 2013 brændte den og er i dag nedrevet.

Se henvisninger