Viuf Kro
Viuf Kro ligger på Storgaden 110 i Viuf Sogn.
Kroen lå oprindeligt ved gården Lindely på Storgaden 97, som familien Buhl drev, men i forbindelse med at Egtvedbanen kom til byen, blev Viuf Kro i 1897 flyttet op i nærheden af den kommende station på Viuf Stationsvej. Banen blev indviet i 1898.
Kroen dannede ramme for en lang række arrangementer og møder, heriblandt sognerådsmøder. Fra 1919 blev der oprettet danseskole på kroen.
Kroen havde tidligere både krohave og keglebane.
Mange kroejere har gjort sig gældende gennem tiden, her bl.a.: Ole Sørensen (1897-1900), P. Andersen (1901), Anders Jensen (1902), P. Hansen (1902), Hans Simon Hansen (1907), Hans Christian Hansen (1915-1918).
I 1928 købte Thomas M. C. Geil kroen for 38.500 kr., men i august 1930 solgte han den til automobilhandler Vestergaard, Horsens for 48.000 kr.
kilder og henvisninger
- Jyllandsposten 17-3-1897.
- Vejle Amts Folkeblad 13-9-1919.
- Fredericia Social-Demokrat 15-8-1930.