J. G. Lossl
Johan Georg Lossl, efternavn også stavet Lössl eller Løssel (født 5. August 1847, Nürnberg, Bayern - død 5. Juli 1912, Københavns Amtssygehus) symaskine og cykelfabrikant i Kolding.
Angives ved folketællingen i 1901 som bosat i Jernbanegade, og “Husfader Mekaniker. Symaskiner og Cykelfabrik. Entreprenør"
Startede sit værksted i Kolding omkring 1874. Virksomheden producerede og reparerede cykler og symaskiner. Lossl annoncerede i midten af 1880’erne for hans mekaniske værksted og symaskinefabrik på Langelinie. I 1890'erne var adressen Jernbanegade 26. I 1904 var virksomheden placeret i Ny Østergade.
I foråret 1910 lukkede han sin forretning i Kolding. Fra april-juni samme år solgte han ud af sit værktøj og maskiner.
Gift med Anna Margrethe, født 1849 i Rønne på Bornholm. Parret boede i Kolding fra omkring 1876 hvor de får et barn her. Ved hans død enkemand og bosat i Charlottenlund ved København. En datter af parret blev gift i juli 1898 med en søn af fabrikant A. D. Burcharth.
Henvisninger
- Opslag i kirkebog om begravelse, åbner på danishfamilysearch.dk
- Kolding Folkeblad - 7-4-1910 og 25-6-1910.