Alpedalslyst
Restaurationen Alpedalslyst lå på Alpedalsvej 101, dvs. yderst på Alpedalsvej, før vejen slår et knæk og efterfølgende går stejlt op mod Esbjergvej.
I slutningen af marts 1897 kunne Th. Lygum meddele, at hans nye pavillon, Alpedalslyst, ville åbne for gæster den 1. april samme år.
I brandforsikringsprotokollen fra 1902 kan læses, at der netop i det forår var blevet opført flere tilbygninger. Hele komplekset bestod udover beboelse af en pavillon indrettet til beværtning, to verandaer og en ottekantet dansesalon med bræddegulv. Desuden to stalde og et tørvehus samt latriner.
Restaurationen blev et elsket udflugtsmål for egnens befolkning og mål for mange skolers sommerudflugter.
Allerede efter én sæson ønskede Th. Lygum i november 1897 at sælge Alpedalslyst, hvilket dog ikke skete i første omgang. En handel gik i vasken i 1906, idet køberen ikke havde pengene alligevel. Først i oktober 1912 solgte han restaurationen og tilhørende seks tønder land til Eske Nielsen fra Vojens for 15.000 kr.
Blandt de senere ejere kan nævnes Eskild Peter Mortensen Hoffskov (1874-?) (fra 1913-1932) og Jens Alfred Koed (1904-1972) (fra 1933-1939). I 1930'erne forpagtede Richard Madsen Alpedalslyst i nogle år. Madsen reklamerede med at servere Jyllands bedste kaffe.
I 1924 blev restaurationen ombygget.
I sommeren 1935 havde politiet i Kolding fået et tip om, at der blev serveret alkohol efter lukketid på Alpedalslyst. Der var på daværende tidspunkt hverken bevilling til at servere alkohol, eller at have sent åbent, så politiet skred ind, og tog gæster og værtspart på fersk gerning. Afsløringen førte til at værtsparret stoppede.
I november 1939 solgte restauratør Jens Alfred Koed Alpedalslyst med park for 26.000 kr. til J. Andersen fra Ribe. Fra 1942 drev Søren Iversen Hald restaurationen. Den sidste restauratør var A. C. Thomsen. Under besættelsen brændte den ottekantet dansesalon, og Thomsen valgte herefter at sælge Alpedalslyst. Ejendomshandler Ingemann Bager har i Koldingbogen 2000 omtalt, hvorledes Thomsen i 1944 blev tvunget til at sælge til en repræsentant for den tyske værnemagt. Tyskerne nåede dog ikke at flytte ind før krigen sluttede.
Blandt senere ejere kan anføres fiskehandler Chr. Nielsen og revisor Kjærsgård Nielsen (fra 1959), som etablerede en minkfarm og fra 1960 fik tilladelse til at oprette dambrug. Herefter overtog sønnen Ole Kjærsgaard Nielsen, som solgte ejendommen i 2003.
Litteratur og kilder
- Elisabeth Mørch: Harte, 2011.
- Ingemann Bager: Ejendomshandel før og nu, Koldingbogen 2000.
- Kolding Stadsarkiv: Privatarkiv for Jens Alfred Koed (A7532).
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
- Fredericia Social-Demokrat 12-7-1935.
- Kolding Social-Demokrat - 28-5-1924.
- Kolding Folkeblad - 22-10-1912.
- Kolding Social-Demokrat - 10-10-1906.
- Kolding Folkeblad - 31-3-1897 og 2-11-1897.
