Kolding Boldklub

Fra KoldingWiki

Kolding Boldklub (KB) blev stiftet i 1919, bl.a. af spillere fra KIF. I starten brugte man banen ved Olympia til kamp og træning, men ansøgte kommunen om en ny bane, bl.a. fordi der også blev afholdt dyrskuer på græsset. I 1923 fik klubben et baneanlæg ved Munkenborg, og samme sted opføres et klubhus.

Efter krigen fik KB i 1950 sit eget anlæg beliggende på sportspladsen ved Tvedvej, hvor der tidligere havde været en cykelbane, men i 1961 rykkede klubben til Mosevej.

KBs fodboldafdeling gik i 2001 sammen med KIF for at styrke fodboldidrætten i Kolding med navnet KFC.


Litteratur

  • Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 19
  • Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 79.606.