Røde kors i Kolding: Forskelle mellem versioner

Fra KoldingWiki
NICJU (diskussion | bidrag)
Oprettede siden med "=Røde Kors i Kolding= Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand ==Perioden 1940-1945== Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have såda..."
 
NICJU (diskussion | bidrag)
Ingen redigeringsopsummering
Linje 32: Linje 32:
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.
Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors.
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.
Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest.
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i dag.
148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.
 
===Modtagelsen af De hvide busser===
Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:
 
{| class="wikitable"
|-
! Kategori !! Antal
|-
 
| Biltransporter || 21
|-
 
| Togtransporter || 12
|-
 
| Nordmænd, Svenskere og Danske || ca. 9.500
|-
 
| Blandet Nationalitet || 6.800
|-
 
| Deraf syge || 800
|-
 
| Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. || 1.000
|-
 
| Madpakker || 12.000
|-
 
| Vagttimer ved Samaritter || 6.000
|-
 
| Ved hjælp ude fra || 1.000
|-
! Samlet || 7.000
|}


== Referencer ==
== Referencer ==
Rasmussen, Asbjørn. "Dansk Røde Kors' hjælpekontor." Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210
Rasmussen, Asbjørn. "Dansk Røde Kors' hjælpekontor." Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210

Versionen fra 20. nov. 2026, 10:57

Røde Kors i Kolding

Røde Kors’ afdeling i Kolding blev stiftet d. 14. Maj 1919 med Dr. E. Brandorff som formand

Perioden 1940-1945

Igennem besættelsen lå størstedelen af Røde Kors’ fokus på at give voksne og unge kurser i diverse ting. Det var i høj grad samariterkursuser, hjemmesygeplejekursuser men også brandværnkursuser og livredderkursuser. De kurser og prøver havde altid eksisteret men fordi mange borgere følte det nødvendigt at have sådanne færdigheder i en tid så usikker som den de levede i, steg efterspørgslen markant. Udover de kurser, havde Røde Kors både en forening og en unge forening som man kunne melde sig ind i for at hjælpe med diverse opgaver.

Antal medlemmer af Røde Kors foreningen igennem besættelsen:

Dato Antal medlemmer
27/3 ’40 277 mdl.
31/3 ’41 384 mdl.
29/3 ’44 619 mdl.
26/3 ’45 536 mdl.

I løbet af besættelsen stiger aktiviteten, og der afvikleres flere kurser, og oprettes flere lokale samarit foreninger. I 1940, er der samarit foreninger i Kolding, Sdr. Bjert og Almind. I 1941, Sdr. Bjert, Sdr. Stenderup, Alminde og Viuf. I 1944 er der i Sdr. Bjert Sdr. Stenderup, St. Andst, Viuf, Vejstrup-Hejls, Vester Nebel, Ødis og Seest. I 1945 var der også oprettet en afdeling i Taps.

Røde Kors Hjælpekontor

I slutningen af krigen, faktisk fra d. 1. januar 1945, bliver der lavet et Røde Kors hjælpekontor. Hjælpekontoret blev oprettet da Røde Kors fik lov til, af de tyske myndigheder, at være bindeled mellem offentligheden, og arrestanterne i de danske fængsler.

Formændene var Adjunkt Asbjørn Rasmussen og Børge Damgaard-Petersen. Hjælpekontoret i Kolding havde til opgave, ligesom i så mange andre byer fra den 1. januar, at sørge for at der blev fragtet breve og pakker både ind og ud af de lokale fængsler hvor danske politiske fanger sad, i Koldings tilfælde Kolding Arrest. I følge Asbjørn Rasmussen var det et stort arbejde, da Gestapos afdeling i Kolding ikke var specielt glade for den idé, og de gjorde derfor opgaven så svær som mulig for Røde Kors. Nogle af de pakker var ikke kun fra berørende, men netop pakker som var blevet organiseret af Hjælpekontoret. F.eks. fik man d. 27. marts i 1945 lov til at lave såkaldte ’påskepakker’. Det var rationeringspakker, som bestod af ½ kg. Smør, ½ kg pølse, ½ kg ost, ¼ kg kiks, ½ kg marmelade, 10 stk. cigaretter og 1 æske tændstikker, og som blev uddelt til alle internerede i Danmark. 148. stk. blev uddelt i Kolding Arrest. 148 af de pakker kostede omkring 1400 kr., det vil sige hver pakke har kostet under 10 kr. i 1945, hvilket i virkeligheden svarer til omkring 250 kr. i 2025 priser.

Modtagelsen af De hvide busser

Da krigen nærmer sig sin afslutning, kører en masse hvide busser, biler og toge fra Tyskland til Danmark, nogle også blot igennem Danmark for at nå til Sverige. De transporterede fanger fra tyske koncentrationslejre tilbage til deres hjemland. Mange af alle de transporter kørte igennem Kolding. Som et led i modtagelsen af de hvide busser, opstiller Røde Kors i Kolding et telt på hjørnet af Haderslev vej og Piledamsvej. Teltet opstilles den 21. april klokken 12. Fra teltet organiseres hjælpen, og en del af arbejdet har været at tilbyde førstehjælp, samt bespise transporterne. I perioden 21. april - 9. maj 1945 består hjælpen af:

Kategori Antal
Biltransporter 21
Togtransporter 12
Nordmænd, Svenskere og Danske ca. 9.500
Blandet Nationalitet 6.800
Deraf syge 800
Bespisning af Chauffører, Frihedskæmpere, Politi m.m. 1.000
Madpakker 12.000
Vagttimer ved Samaritter 6.000
Ved hjælp ude fra 1.000
Samlet 7.000

Referencer

Rasmussen, Asbjørn. "Dansk Røde Kors' hjælpekontor." Kolding under besættelsen 1940–1945, redigeret af [K. Baagøe og E. Ebstrup, Konrad Jørgensens Forlag], 1946, s.200-210