Forskel mellem versioner af "Peter Beirholm"
(Oprettede siden med 'Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt fordi Retsforbundet valgte at gå sammen med de borgerlige, i 1954 valgtes han ved lodtr...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt fordi Retsforbundet valgte at gå sammen med de borgerlige, i 1954 valgtes han ved lodtrækning med socialdemokraten Søren M. Jensen. De to fløj stod lige og det radikale medlem Ida Jørgensen ønskede ikke at vælge side. I 1958 vandt Beirholm posten på et sikkert borgerligt flertal. | + | Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt fordi Retsforbundet valgte at gå sammen med de borgerlige, i 1954 valgtes han ved lodtrækning med socialdemokraten Søren M. Jensen. De to fløj stod lige og det radikale medlem [[Ida Jørgensen]] ønskede ikke at vælge side. I 1958 vandt Beirholm posten på et sikkert borgerligt flertal. |
| − | Peter Beirholm havde været medlem af byrådet siden 1930, han var fabrikant og ejer af | + | Peter Beirholm havde været medlem af byrådet siden 1930, han var fabrikant og ejer af Beirholms Væverier i Kolding. Hans facon var ligefrem, uhøjtidelig og uformel, og han nød en po-pularitet langt uden for de Konservatives rækker. I 1962 sagde hans efterfølger, socialdemo-kraten Peter Ravn om ham, at han altid havde haft et godt humør, og at han havde sat det menneskelige over det kolde og beregnende. Han havde også i hele perioden et godt samar-bejde med de tre toneangivende socialdemokrater: togfører og folketingsmand Marinus Larsen, skoledirektør H.A. Hansen og redaktør og tidligere borgmester Søren M. Jensen. |
I årene mellem 1950 og 1954 var byen præget af økonomisk fremgang – bl.a. var arbejdsløsheden lavere end på landsplan – og skatteprocenten nåede i disse år ned på førkrigsniveauet til 8,8 %. Bolignøden, som fortsat var et stort problem, blev afhjulpet ved igangsættelsen af alménnyttigt boligbyggeri. Social-Filantropisk Byggeselskab startede i Kolding i 1951 på initiativ af borgmester Peter Beirholm. I hans borgmestertid udbyggedes skolerne betydeligt som følge af de store fødselsårgange fra 1940erne, desuden var et af de store diskussionsemner gennem hele perioden, hvor den planlagte Slotssøvej og Vester Ringgade skulle placeres. | I årene mellem 1950 og 1954 var byen præget af økonomisk fremgang – bl.a. var arbejdsløsheden lavere end på landsplan – og skatteprocenten nåede i disse år ned på førkrigsniveauet til 8,8 %. Bolignøden, som fortsat var et stort problem, blev afhjulpet ved igangsættelsen af alménnyttigt boligbyggeri. Social-Filantropisk Byggeselskab startede i Kolding i 1951 på initiativ af borgmester Peter Beirholm. I hans borgmestertid udbyggedes skolerne betydeligt som følge af de store fødselsårgange fra 1940erne, desuden var et af de store diskussionsemner gennem hele perioden, hvor den planlagte Slotssøvej og Vester Ringgade skulle placeres. | ||
Versionen fra 8. feb 2013, 13:52
Peter Beirholm var konservativ borgmester i Kolding 1950-1962. I 1950 blev han valgt fordi Retsforbundet valgte at gå sammen med de borgerlige, i 1954 valgtes han ved lodtrækning med socialdemokraten Søren M. Jensen. De to fløj stod lige og det radikale medlem Ida Jørgensen ønskede ikke at vælge side. I 1958 vandt Beirholm posten på et sikkert borgerligt flertal.
Peter Beirholm havde været medlem af byrådet siden 1930, han var fabrikant og ejer af Beirholms Væverier i Kolding. Hans facon var ligefrem, uhøjtidelig og uformel, og han nød en po-pularitet langt uden for de Konservatives rækker. I 1962 sagde hans efterfølger, socialdemo-kraten Peter Ravn om ham, at han altid havde haft et godt humør, og at han havde sat det menneskelige over det kolde og beregnende. Han havde også i hele perioden et godt samar-bejde med de tre toneangivende socialdemokrater: togfører og folketingsmand Marinus Larsen, skoledirektør H.A. Hansen og redaktør og tidligere borgmester Søren M. Jensen.
I årene mellem 1950 og 1954 var byen præget af økonomisk fremgang – bl.a. var arbejdsløsheden lavere end på landsplan – og skatteprocenten nåede i disse år ned på førkrigsniveauet til 8,8 %. Bolignøden, som fortsat var et stort problem, blev afhjulpet ved igangsættelsen af alménnyttigt boligbyggeri. Social-Filantropisk Byggeselskab startede i Kolding i 1951 på initiativ af borgmester Peter Beirholm. I hans borgmestertid udbyggedes skolerne betydeligt som følge af de store fødselsårgange fra 1940erne, desuden var et af de store diskussionsemner gennem hele perioden, hvor den planlagte Slotssøvej og Vester Ringgade skulle placeres.
Birgitte Dedenroth-Schou: Byens Styre i Knud Moseholm m.fl.(red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 3, 1982. Birgitte Dedenroth-Schou og Jens Åge S. Petersen: Rådhus og bystyre i Kolding 1500-2000, 2001.
