Forskel mellem versioner af "Kolding Skytteforening"
(Oprettede siden med 'Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid,...') |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| + | [[Fil:Kolding Skytteforening_B7216.jpg|350px|thumb|right|Kolding Skytteforening, ca. 1900. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| + | |||
Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere. | Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere. | ||
Versionen fra 18. apr 2013, 12:09
Foreningen blev oprettet i 1862 under navnet Skytteforeningen for Kolding By og Omegn, med det formål ”at forøge den vordende soldats tilllid til sit våben” i en tid, hvor den danske nationalstat skulle forsvares. Interessen for foreningen øgedes som en følge af nederlaget i 1864 og tidens generelle nationale vækkelse. Efter engelsk forbillede oprettedes skytteforeninger over hele landet støttet af den danske statsmagt. I 1867 stiftedes i Kolding ligefrem et skyttekorps, der ikke lagde skjul på den militære inspirationskilde. ”Stejlbjergjægerne”, som det blev kaldt, opløstes dog blot to år senere.
I begyndelsen af foreningens levetid benyttede man pladsen ved Staldgården til skydeøvelser, men rykkede snart til Munkensdam. Driften af banerne blev overtaget af Kolding borgerlige Skydeselskab i slutningen af 1860erne, men Skytteforeningen kunne stadig benytte dem. Pladsen ved Munkensdam blev for trang med årene, og i 1921 imødekom man fra kommunalt hold et ønske fra foreningen om en ny skydebane. Denne anlagdes ved Komarksbuskene, og udvidedes under den tyske besættelse 1940-1945, ligesom en ny pavillon opførtes. Udvidelserne fortsatte efter krigen, og i begyndelsen af 1950erne fik foreningen en indendørs bane. Foreningen fusionerede i 1976 med Bramdrup Skytteforening og foreningen overtog en industrigrund på Platinvej 65. Skydebanen stod endeligt færdig i 1982.
Litteratur og kilder
- Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2; Niels Kayser Nielsen, Skyttebevægelsen i Trekantsområdets landsogne 1861-1918.
- Idrættens Steder. Jørn Hansen (Red.) Idrætshistorisk årbog 1997, 1997.
- Stig Bjerregaard: Kolding-Bramdrup Skytteforening i 150 år, Koldingbogen 2012.
