Forskel mellem versioner af "Alpedalslyst"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
Restaurationen blev et elsket udflugtsmål for egnens befolkning og mål for mange skolers sommerudflugter. | Restaurationen blev et elsket udflugtsmål for egnens befolkning og mål for mange skolers sommerudflugter. | ||
| − | Allerede efter én sæson ønskede Th. Lygum i november 1897 at sælge | + | Allerede efter én sæson ønskede Th. Lygum i november 1897 at sælge Alpedalslyst, hvilket dog ikke skete i første omgang. Først i oktober 1912 solgte han restaurationen og tilhørende seks tønder land til Eske Nielsen fra Vojens for 15.000 kr. |
Blandt de senere ejere kan bl.a. nævnes Richard Madsen, som reklamerede med Jyllands bedste kaffe. | Blandt de senere ejere kan bl.a. nævnes Richard Madsen, som reklamerede med Jyllands bedste kaffe. | ||
Versionen fra 9. okt 2020, 11:54
Restaurationen Alpedalslyst lå på Alpedalsvej 101, dvs. yderst på Alpedalsvej, før vejen slår et knæk og efterfølgende går stejlt op mod Esbjergvej.
I slutningen af marts 1897 kunne Th. Lygum meddele, at hans nye pavillon, Alpedalslyst, ville åbne for gæster den 1. april 1897.
I brandforsikringsprotokollen fra 1902 kan læses, at der netop i det forår var blevet opført flere tilbygninger. Hele komplekset bestod udover beboelse af en pavillon indrettet til beværtning, to verandaer og en ottekantet dansesalon med bræddegulv. Desuden to stalde og et tørvehus samt latriner.
Restaurationen blev et elsket udflugtsmål for egnens befolkning og mål for mange skolers sommerudflugter.
Allerede efter én sæson ønskede Th. Lygum i november 1897 at sælge Alpedalslyst, hvilket dog ikke skete i første omgang. Først i oktober 1912 solgte han restaurationen og tilhørende seks tønder land til Eske Nielsen fra Vojens for 15.000 kr. Blandt de senere ejere kan bl.a. nævnes Richard Madsen, som reklamerede med Jyllands bedste kaffe.
Den sidste restauratør var A.C. Thomsen, som anføres i vejviseren 1944. Ejendomshandler Ingemann Bager har omtalt, hvorledes Thomsen blev tvunget til at sælge til en repræsentant for den tyske værnemagt. Blandt senere ejere kan anføres fiskehandler Chr. Nielsen, revisor Kjærsgård Nielsen (fra 1959), der etablerede en minkfarm og fik tilladelse til at oprette fiske-damme, og sønnen Ole Kjærsgaard Nielsen.
Litteratur og kilder
- Elisabeth Mørch: Harte, 2011. Ingemann Bager: Ejendomshandel før og nu, Koldingbogen 2000.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 64.9.
- Kolding Folkeblad - 22-10-1912.
- Kolding Folkeblad - 31-3-1897 og 2-11-1897.
