Forskel mellem versioner af "Beirholms Væverier"
Billy (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Beirholms Væverier, virksomhed grundlagt i 1870 på Vonsild Mark af væver J.C. Beirholm. Håndvæveriet var en fortsættelse af faderen, P.M. Beirholms væveri...') |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
Linje 15: | Linje 15: | ||
[[Kategori:Vonsild Sogn]] | [[Kategori:Vonsild Sogn]] | ||
− | [[Kategori: | + | |
+ | [[Kategori: Håndværk og industri]] |
Nuværende version fra 16. sep 2020, 15:55
Beirholms Væverier, virksomhed grundlagt i 1870 på Vonsild Mark af væver J.C. Beirholm. Håndvæveriet var en fortsættelse af faderen, P.M. Beirholms væverivirksomhed, som han kørte sideløbende med familiens landbrug. Virksomheden lå i mange år i Dalbygade 38 ved siden af Volkerts fabrikker.
Historie
I 1905 blev produktionen flyttet til Kolding - til Dalbygade 38 i det, der må betegnes som et af Koldings første, men uplanlagte, industrikvarterer. I Dalbygade blev der bygget en moderne fabrik og her grundlagdes virksomhedens fokus på lærredsvarer.
I 1965 hvor fjerde generation var kommet til i form af Mogens Beirholm skete en ændring af væveriets fokus. Dette skyldtes, at de privatejede vaskerier, der tidligere havde vasket for kundens regning nu indkøbte tekstiler med henblik på at udleje dem. Denne niche med tekstiler produceret med indvævede navne og monogrammer gik Mogens Beirholm ind i, og det er fortsat virksomhedens hovedfokus at producere tekstiler til hotel - og plejesektoren.
Af sjove ting som virksomheden har produceret kan nævnes frottehåndklæder med monogram til Frederik IX på Gråsten Slot samt gardiner til samtlige toge.
Familien Beirholm
P.M. Beirholm regnes for første generation, sønnen J.C. Beirholm flyttede firmaet til Kolding i 1905. Sønnen Peter Beirholm, som også var byrådsmedlem i Kolding samt borgmester fra 1950-1962, samt Jes Beirholm førte virksomheden videre. I 1965 dør Peter Beirholm, og hans søn Mogens Beirholm overtog firmaet. Peter Beirholm overtog firmaet i 1992, og driver det nu som 5. generation med sin kone Kamma Beirholm.