Forskel mellem versioner af "Frivilligt Drenge Forbund"
| Linje 3: | Linje 3: | ||
FDF (Frivilligt Drenge Forbund) oprettedes i 1902 af arkitekt Holger Thornøe på Frederiksberg. Foreningen var hverken dengang eller nu medlem af den internationale spejderbevægelse, men en forening, der blev stiftet i tilknytning til folkekirken og som supplement til søndagsskolen. | FDF (Frivilligt Drenge Forbund) oprettedes i 1902 af arkitekt Holger Thornøe på Frederiksberg. Foreningen var hverken dengang eller nu medlem af den internationale spejderbevægelse, men en forening, der blev stiftet i tilknytning til folkekirken og som supplement til søndagsskolen. | ||
| + | |||
I 1907 oprettede pastor Knud Haslund en FDF-kreds i Kolding med tilslutning til [[KFUM]]. De aktiviteter, som drengene kunne deltage i, omfattede gymnastik, musik, marchture og almindelig mødevirksomhed. Desuden var der i FDF et ønske om at tage drengene med på sommerlejr; et ønske, der kunne realiseres, da sommerlejren Grænseborgen ved Hejls blev bygget i 1911-12. | I 1907 oprettede pastor Knud Haslund en FDF-kreds i Kolding med tilslutning til [[KFUM]]. De aktiviteter, som drengene kunne deltage i, omfattede gymnastik, musik, marchture og almindelig mødevirksomhed. Desuden var der i FDF et ønske om at tage drengene med på sommerlejr; et ønske, der kunne realiseres, da sommerlejren Grænseborgen ved Hejls blev bygget i 1911-12. | ||
| + | |||
I april 1921 blev de to korps FDF og [[KFUM]]<nowiki>-spejderne</nowiki> lagt sammen til én sammenslutning på landsplan, men på et landsmøde den 30. oktober 1921 blev det vedtaget at skille de to korps igen. Kun i Kolding fortsatte sammenlægningen, idet bestyrelsen med repræsentanter fra begge korps besluttede at fortsætte den fælles forening under navnet KFUMs Drengeforbund, Kolding. I 1933 blev KFUMs Drengeforbund ophævet og alt udstyr, herunder musikinstrumenter samt sommerlejren Grænseborgen overgik til KFUM i Kolding. | I april 1921 blev de to korps FDF og [[KFUM]]<nowiki>-spejderne</nowiki> lagt sammen til én sammenslutning på landsplan, men på et landsmøde den 30. oktober 1921 blev det vedtaget at skille de to korps igen. Kun i Kolding fortsatte sammenlægningen, idet bestyrelsen med repræsentanter fra begge korps besluttede at fortsætte den fælles forening under navnet KFUMs Drengeforbund, Kolding. I 1933 blev KFUMs Drengeforbund ophævet og alt udstyr, herunder musikinstrumenter samt sommerlejren Grænseborgen overgik til KFUM i Kolding. | ||
I 1942 startede igen en FDF kreds i byen med tilslutning til [[Kristkirken]]. Kredsen blev oprettet på initiativ fra flere tidligere FDF medlemmer. De aktiviteter, medlemmerne deltog i, omfattede lejrture, møder og lignende. Flere af lejrturene var arrangeret i samarbejde med FDF Lunderskov og Fredericia. I de efterfølgende år forsøgte FDF at få bygget et klubhus, og i 1956 erhvervede kredsen en grund i [[Ågade]]. Kommunen kautionerede for lånet, og ved frivillig indsats fra forældre begyndte opførelsen af klubhuset. I 1959 var taget lagt på huset, men samme år valgte kommunen at sælge grunden til anden side. FDF fik derefter tilbudt en grund på [[Skydebanen]] 10, hvor der i 1962 kunne indvies et klubhus, som de fastholdt til o. 1990. I 1996-98 havde de klubhus på [[Christian 4 Vej]] 7. | I 1942 startede igen en FDF kreds i byen med tilslutning til [[Kristkirken]]. Kredsen blev oprettet på initiativ fra flere tidligere FDF medlemmer. De aktiviteter, medlemmerne deltog i, omfattede lejrture, møder og lignende. Flere af lejrturene var arrangeret i samarbejde med FDF Lunderskov og Fredericia. I de efterfølgende år forsøgte FDF at få bygget et klubhus, og i 1956 erhvervede kredsen en grund i [[Ågade]]. Kommunen kautionerede for lånet, og ved frivillig indsats fra forældre begyndte opførelsen af klubhuset. I 1959 var taget lagt på huset, men samme år valgte kommunen at sælge grunden til anden side. FDF fik derefter tilbudt en grund på [[Skydebanen]] 10, hvor der i 1962 kunne indvies et klubhus, som de fastholdt til o. 1990. I 1996-98 havde de klubhus på [[Christian 4 Vej]] 7. | ||
| + | |||
FDFs 1. kreds havde klubbladene Skjalden (1976-79), Kig i mig (1982-89) og Perleposten (1996-98) | FDFs 1. kreds havde klubbladene Skjalden (1976-79), Kig i mig (1982-89) og Perleposten (1996-98) | ||
| + | |||
På et bestyrelsesmøde for bestyrelserne for [[FPF]] og FDF den 8. juni 1977 besluttede medlemmerne at slå de to kredse sammen til en. Derved blev tumlinge (de yngste) og seniorer (de ældste) for både drenge og piger. Piltene og væbnerne (juniorgrupperne) forblev kønsopdelt, men det administrative arbejde blev samlet. (Kolding Stadsarkiv) | På et bestyrelsesmøde for bestyrelserne for [[FPF]] og FDF den 8. juni 1977 besluttede medlemmerne at slå de to kredse sammen til en. Derved blev tumlinge (de yngste) og seniorer (de ældste) for både drenge og piger. Piltene og væbnerne (juniorgrupperne) forblev kønsopdelt, men det administrative arbejde blev samlet. (Kolding Stadsarkiv) | ||
| + | |||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
Versionen fra 27. mar 2013, 13:07
_B80807.jpg)
B33387.jpg)
FDF (Frivilligt Drenge Forbund) oprettedes i 1902 af arkitekt Holger Thornøe på Frederiksberg. Foreningen var hverken dengang eller nu medlem af den internationale spejderbevægelse, men en forening, der blev stiftet i tilknytning til folkekirken og som supplement til søndagsskolen.
I 1907 oprettede pastor Knud Haslund en FDF-kreds i Kolding med tilslutning til KFUM. De aktiviteter, som drengene kunne deltage i, omfattede gymnastik, musik, marchture og almindelig mødevirksomhed. Desuden var der i FDF et ønske om at tage drengene med på sommerlejr; et ønske, der kunne realiseres, da sommerlejren Grænseborgen ved Hejls blev bygget i 1911-12.
I april 1921 blev de to korps FDF og KFUM-spejderne lagt sammen til én sammenslutning på landsplan, men på et landsmøde den 30. oktober 1921 blev det vedtaget at skille de to korps igen. Kun i Kolding fortsatte sammenlægningen, idet bestyrelsen med repræsentanter fra begge korps besluttede at fortsætte den fælles forening under navnet KFUMs Drengeforbund, Kolding. I 1933 blev KFUMs Drengeforbund ophævet og alt udstyr, herunder musikinstrumenter samt sommerlejren Grænseborgen overgik til KFUM i Kolding.
I 1942 startede igen en FDF kreds i byen med tilslutning til Kristkirken. Kredsen blev oprettet på initiativ fra flere tidligere FDF medlemmer. De aktiviteter, medlemmerne deltog i, omfattede lejrture, møder og lignende. Flere af lejrturene var arrangeret i samarbejde med FDF Lunderskov og Fredericia. I de efterfølgende år forsøgte FDF at få bygget et klubhus, og i 1956 erhvervede kredsen en grund i Ågade. Kommunen kautionerede for lånet, og ved frivillig indsats fra forældre begyndte opførelsen af klubhuset. I 1959 var taget lagt på huset, men samme år valgte kommunen at sælge grunden til anden side. FDF fik derefter tilbudt en grund på Skydebanen 10, hvor der i 1962 kunne indvies et klubhus, som de fastholdt til o. 1990. I 1996-98 havde de klubhus på Christian 4 Vej 7.
FDFs 1. kreds havde klubbladene Skjalden (1976-79), Kig i mig (1982-89) og Perleposten (1996-98)
På et bestyrelsesmøde for bestyrelserne for FPF og FDF den 8. juni 1977 besluttede medlemmerne at slå de to kredse sammen til en. Derved blev tumlinge (de yngste) og seniorer (de ældste) for både drenge og piger. Piltene og væbnerne (juniorgrupperne) forblev kønsopdelt, men det administrative arbejde blev samlet. (Kolding Stadsarkiv)
Litteratur og kilder
- Danmarks Nationalleksikon: Den Store Danske Encyklopædi. København, 1994-2006.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 37.086, tidsskrifterne Skjalder, Kig i mig og Perleposten under 37.086 og A 1071 FDF.
