Forskel mellem versioner af "Bellevue"
| Linje 12: | Linje 12: | ||
*P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | *P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975. | ||
*Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45. | *Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45. | ||
| − | *Kolding Stadsarkiv A 7354, | + | *Kolding Stadsarkiv A 7354, Søren Tofts privatarkiv. Manuskript om gårde i Seest. |
*Kolding Folkeblad 25/9-1910; J.C.B. La Cour: Danske Gaarde. 1. samling. Bd. 1, 1906, side 1312-1313. | *Kolding Folkeblad 25/9-1910; J.C.B. La Cour: Danske Gaarde. 1. samling. Bd. 1, 1906, side 1312-1313. | ||
[[Kategori: Gårde]] | [[Kategori: Gårde]] | ||
Nuværende version fra 27. mar 2013, 09:25
Gården Bellevue lå helt mod syd i den gamle Kolding Købstad med facade mod nuværende Haderslevvej. En nuværende adresse ville være Bellevuegade 3. Gården blev opført i 1830erne af kancelliråd Albinus, fhv. apoteker i Assens.
Under Treårskrigen mødtes prøjsiske og danske udsendinge på gården 14. juli 1848 for at forhandle våbenhvilebetingelser. I forhandlingerne deltog bla. oberst Læssøe, der er mindet ved Læssøestenen. Gården er også bekendt fra et prospekt af J. C. Bruun, hvor danske tropper 7. august 1848 drager mod syd og tilskuerne på gården iagttager tropperne med byen i baggrunden.
Albinus solgte 1857 gården til Adam F. Moltke, og af ham solgtes den i ca. 1860 til etatsråd S. Quistgaard. Quistgaard havde været kongevalgt borgmester i Kolding 1847-1858, men pga. stridigheder med de folkevalgte valgte han at trække sig fra posten og flyttede op på Bellevue. Jacob Thygesen erhvervede gården 1871. La Cour anfører i begyndelsen af 1900-tallet, at gården havde et hartkorn på 3 tdr. 6 skpr. 2½ alb. Det samlede areal anføres til 38 tdr. land. Besætningen anføres som 12 køer og 3 heste og af folkehold både fodermester, forkarl, husbestyrerinde og 2 piger. Thygesens dødsbo afhændede ca.1910 jorden til et konsortium, hvorefter gårdens bygninger blev revet ned. Konsortiet udstykkede arealet til villaer. På det tidspunkt lå gården i Seest Sognekommune, men for at få adgang til købstadens gode vand, elektricitet og gas, ønskede konsortiet arealet indlemmet i Kolding Købstadskommune, hvilket lykkedes i 1913. Arealet gennemskæres nu af Læssøegade, Bellevuegade, Lykkegårdsvej og Carl Plougsvej. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- P. Eliassen: Kolding fra Middelalder til Nutid, 1908-1910 genudgivet som bd. 1. Koldinghus, 1974 og bd. 2. Det gamle og nyere Kolding, 1975.
- Niels Jacobsen: Indlemmelser under Kolding Købstad, Byrådsbogen 1944/45.
- Kolding Stadsarkiv A 7354, Søren Tofts privatarkiv. Manuskript om gårde i Seest.
- Kolding Folkeblad 25/9-1910; J.C.B. La Cour: Danske Gaarde. 1. samling. Bd. 1, 1906, side 1312-1313.
