Forskel mellem versioner af "Kolding Hørfabrik"
Billy (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg|350px|thumb|right|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Kolding Hørfabrik_B50856.jpg|350px|thumb|right|Jens Otto Kragh på besøg på Kolding Hørfabrik, flankeret af Leo Frederiksen, starten af 1960'erne. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
| − | I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds | + | I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter [[A.P. Lunden]] på [[Dyrehavegård]] og [[Kolding Herreds Landbrugsforening]]s konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af [[1939]] erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december [[1940]]. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250. |
| − | |||
Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede. | Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede. | ||
| − | |||
Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev. | Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev. | ||
| − | |||
Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004. | Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004. | ||
| − | + | ==Litteratur og kilder== | |
| − | |||
| − | |||
*Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | *Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978. | ||
*Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | *Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7. | ||
[[kategori: Håndværk og industri]] | [[kategori: Håndværk og industri]] | ||
Versionen fra 9. aug 2018, 21:52
I slutningen af 1930erne begyndte landmænd på Koldingegnen at dyrke hør på forsøgsbasis. Initiativtagere var forpagter A.P. Lunden på Dyrehavegård og Kolding Herreds Landbrugsforenings konsulent Ejnar Pedersen. Forsøget var vellykket, og i slutningen af 1939 erklærede 200 landmænd sig villige til at dyrke hør. Det gav basis for at bygge Kolding Hørfabrik på Mosevej, der begynde bearbejdningen af hør i december 1940. Det var lige på det rigtige tidspunkt, for pga. krigen var der mangel på alle importvarer, til bl.a. tekstilindustrien. I starten udvandt man hørrens taver til spinderier og tovfabrikation, men i 1944 oprettedes eget spinderi, der fra begyndelsen gav arbejde til 250.
Selv om krigsafslutningen i 1945 betød, at der blev større konkurrence på tekstilmarkedet, besluttede direktion og bestyrelse at investere i større spindemaskiner og indkøb af væve, og fra 1950 kom der gang i fabrikkens eksport af tekstiler. I 1955 beskæftigede fabrikken 500 arbejdere, og i årene derefter udvikledes produktionen til også at omfatte plastikbelagte tekstiler. Fabrikken solgte ikke kun garner, men også duge, som danske kunstnere designede.
Konkurrencen fra russiske, hollandske og belgiske høravlere voksede i løbet af 1950erne. Desuden var fabrikkens problem, at de danske høravlere fik større udbytte ved at dyrke korn, så de faldt efterhånden fra. I 1969 lukkede spinderiet med 200 arbejdere, og i 1970 lukkede man helt i Kolding. En del af plastikfabrikationen blev ført videre i Haderslev.
Fabrikkens bygninger blev senere under navnet Hørgården udlejet til forskellige formål, men de nedbrændte 2. august 2004.
Litteratur og kilder
- Gunnar A. Engberg: Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 1, 1978.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 67.7.
