Forskel mellem versioner af "Dalby Sogn"
Billy (diskussion | bidrag) |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
Linje 20: | Linje 20: | ||
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori: Sogne]] | ||
+ | [[Kategori:Dalby Sogn]] |
Versionen fra 24. maj 2018, 19:49
Dalby Sogn, det nordligste sogn i hertugdømmerne. Beliggende fra 1536 i Tyrstrup Herred, før 1864 i Haderslev amt, efter 1864 i Vejle amt.
Om sognet
Dalby sogn har navn efter landsbyen Dalby, der i ældre tid var den største landsbybebyggelse i området; udover Dalby kendes fra 1600tallet landsbyerne Tved, Rebæk og Strårup, derudover har der været en femte bebyggelse, Kastrup, der optræder i en sognebeskrivelse fra 1700tallet. I 1580 var alle bønderne i Tyrstrup Herred, derved også Dalby sogns bønder, kommet under de såkaldte pensionærgårde (kongelige forpagtergårde), hvilket betød bønderne blev kronbønder.
Dalby Sogn var et af de 8 sogne, der efter 1864 blev overført fra Hertugdømmet Slesvig til Vejle Amt i kongeriget Danmark i bytte for nogle kongerigske enklaver i Sønderjylland syd for Ribe. Sognet hørte før 1536 til Barvid Syssel og til 1864 til Tyrstrup Herred i Haderslev Amt.
Dalby Sogn udgjorde en selvstændig sognekommune 1866-1970 og indgik derefter i Kolding Kommune; visse områder blev allerede i 1930 indlemmet under Kolding, blandt andet hvor Den Geografiske Have, Brændkærhøj og Aksel Olsens Planteskole ligger i dag.
Der er i Dalby følgende ejerlav: Dalby, Rebæk og Strårup. Sognet er karakteristisk ved de meget store landbrugsejendomme Dalbygård, Højgård, Lindgård og Strårup.
I Dalby Sogn ligger Dalby Kirke, der i 1873 erstattede en tidligere kirke fra omkring 1300-tallet.
Litteratur og kilder
Trap Danmark 5. udgave, 1964.
Laura Meyer Hansen: Dalby 1600-1900. Dalby- Tved- Rebæk- Strårup, 1999.
Da de 10 blev til en – sognerådsarbejdet set med sognerådsmedlemmernes øjne, red. Kim Furdal, Kolding Stadsarkiv 1989.