Forskel mellem versioner af "Sct. Nicolai Kirke"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
Jkrause (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Sct. Nicolai Kirke_B40448.jpg|300px|thumb|right|Sct. Nicolai Kirke, ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | [[Fil:Sct. Nicolai Kirke_B40448.jpg|300px|thumb|right|Sct. Nicolai Kirke, ca. 1960. Kolding Stadsarkiv, Fotograf N. N.]] | ||
− | Sankt Nicolai Kirke ligger i [[Sankt Nicolai Kirkesogn]], og hed Kolding Kirke indtil 1925, da Kristkirken blev bygget. Kolding Kirke stammer fra slutningen af 1200-tallet. | + | Sankt Nicolai Kirke ligger i [[Sankt Nicolai Kirkesogn]], og hed Kolding Kirke indtil 1925, da [[Kristkirken]] blev bygget. Kolding Kirke stammer fra omkring slutningen af 1200-tallet, og var bygget i røde munkesten. Kirken blev i 1750'erne totalt ombygget i barokstil. |
+ | Fra 1863 fremsattes forskellige forslag til istandsættelse eller restaurering bl.a. fra den lokale L.A. Winstrup. Det blev dog Århus-arkitekten Vilhelm Ahlmanns forslag til restaurering af den samlede kirke, der blev godkendt og afleveringsforretningen fandt sted 22. december 1886. Han havde i hovedtræk fulgt sin læremester H.B. Storcks projekt fra 1882. | ||
− | Kirkestolene i koret er fra middelalderen. Prædikestolen og altertavlen er skænket til kirken af lensmanden på Koldinghus [[Caspar Markdaner]] | + | Kirkestolene i koret er fra middelalderen. Prædikestolen og altertavlen er skænket til kirken af lensmanden på Koldinghus [[Caspar Markdaner]] omkring 1600. Kirkens glasmalerier blev ødelagt ved en schalburtage mod Kolding Vagtværns bil, der holdt ved Rådhusets bagindgang den 19. marts 1945. Nye skabt af professor Kræsten Iversen blev indviet 1950 i forbindelse med kirkens 700 års fødselsdag med deltagelse af Kong Frederik 9. og dronning Ingrid. |
På kirkens nordside ud mod [[Adelgade]] er der en sandstenstavle fra 1591. Den er sat op af Caspar Markdaner og har oprindelig (før 1728) siddet på kirkens benhus, hvor man opbevarede skeletdele fra sløjfede grave. På tværskibet er i 1866 opsat en mindetavle over de soldater, der faldt ved Kolding 20. og 23. april 1849. | På kirkens nordside ud mod [[Adelgade]] er der en sandstenstavle fra 1591. Den er sat op af Caspar Markdaner og har oprindelig (før 1728) siddet på kirkens benhus, hvor man opbevarede skeletdele fra sløjfede grave. På tværskibet er i 1866 opsat en mindetavle over de soldater, der faldt ved Kolding 20. og 23. april 1849. | ||
+ | |||
+ | Døbefontent med tilhørende lydhimmel i sandsten er fra 1620. | ||
+ | |||
+ | Kirken har 4 klokker: Svenskeklokken fra 1300, Stormklokken fra 1613, Bønklokken fra 1615 samt Tolvklokken fra 1840. Derudover har kirken yderligere et klokkespil med 48 klokker. | ||
===Litteratur og kilder=== | ===Litteratur og kilder=== | ||
+ | Kirker i Kolding og omegn. Foder, Kolding Turistforening. | ||
+ | |||
+ | Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006. | ||
− | + | Skt. Nikolaj Kirke Kolding ved Tove Jørgensen, Vivi Jensen og Poul Dedenroth-Schou, 1987. | |
− | |||
[[Kategori: Kirker]] | [[Kategori: Kirker]] |
Versionen fra 22. sep 2017, 10:59
Sankt Nicolai Kirke ligger i Sankt Nicolai Kirkesogn, og hed Kolding Kirke indtil 1925, da Kristkirken blev bygget. Kolding Kirke stammer fra omkring slutningen af 1200-tallet, og var bygget i røde munkesten. Kirken blev i 1750'erne totalt ombygget i barokstil. Fra 1863 fremsattes forskellige forslag til istandsættelse eller restaurering bl.a. fra den lokale L.A. Winstrup. Det blev dog Århus-arkitekten Vilhelm Ahlmanns forslag til restaurering af den samlede kirke, der blev godkendt og afleveringsforretningen fandt sted 22. december 1886. Han havde i hovedtræk fulgt sin læremester H.B. Storcks projekt fra 1882.
Kirkestolene i koret er fra middelalderen. Prædikestolen og altertavlen er skænket til kirken af lensmanden på Koldinghus Caspar Markdaner omkring 1600. Kirkens glasmalerier blev ødelagt ved en schalburtage mod Kolding Vagtværns bil, der holdt ved Rådhusets bagindgang den 19. marts 1945. Nye skabt af professor Kræsten Iversen blev indviet 1950 i forbindelse med kirkens 700 års fødselsdag med deltagelse af Kong Frederik 9. og dronning Ingrid.
På kirkens nordside ud mod Adelgade er der en sandstenstavle fra 1591. Den er sat op af Caspar Markdaner og har oprindelig (før 1728) siddet på kirkens benhus, hvor man opbevarede skeletdele fra sløjfede grave. På tværskibet er i 1866 opsat en mindetavle over de soldater, der faldt ved Kolding 20. og 23. april 1849.
Døbefontent med tilhørende lydhimmel i sandsten er fra 1620.
Kirken har 4 klokker: Svenskeklokken fra 1300, Stormklokken fra 1613, Bønklokken fra 1615 samt Tolvklokken fra 1840. Derudover har kirken yderligere et klokkespil med 48 klokker.
Litteratur og kilder
Kirker i Kolding og omegn. Foder, Kolding Turistforening.
Nationalmuseet: Danmarks Kirker, Vejle Amt. Kirkerne i Kolding. Skt. Nikolaj Kirke, 2004-2006.
Skt. Nikolaj Kirke Kolding ved Tove Jørgensen, Vivi Jensen og Poul Dedenroth-Schou, 1987.