|
|
| Linje 1: |
Linje 1: |
| − | =='''Julemærkesanatoriet Koldingfjord'''== | + | ==Metode I== |
| − | | + | |
| − | ''Bygningerne, der i dag huser et at Koldings mest luksuriøse hoteller, blev oprindelig opført med et eneste formål, nemlig at helbrede tuberkulose ramte børn. Sanatoriet helbredte tusindevis af børn igennem 50 år, men da det kun var en brøkdel af Danmarks tuberkulose ramte børn, som fik mulighed for et sanatorieophold, fik det en enorm betydning for deres liv.'' | + | Inden man opretter en artikel skal man undersøge om artiklen findes i forvejen. Dette gøres ved at indtaste den ønskede titel i søgefeltet øverst til højre (eks. 'Adelgade') og trykke på knappen 'Gå Til'. Findes der allerede en artikel med denne titel, vil den automatisk blive åbnet, og du er herefter velkommen til at bidrage med tilføjelser til artiklen. Eksisterer siden ikke, bliver du opfordret til at starte den. Tryk på linket "Oprette siden" og en ny, men tom artikel med den ønskede titel er nu oprettet. Fyld den nu med tekst. |
| − | | + | |
| − | | + | ==Metode II== |
| − | | |
| − | =='''Julemærkesanatoriet fødes''' == | |
| | | | |
| − | | + | Du kan også oprette en artikel ved at klikke på et rødt link i en artikel, der i forvejen er skrevet. Du kommer herefter frem til en side, hvor du har mulighed for at oprette en artikel om det emne. |
| − | | |
| − | De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903, hvor julepost der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier. For at undgå dette, overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmestr Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé, at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram. (1)
| |
| − | | |
| − | I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Dette var et stort behov i tiden, hvor tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen (2). Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost.
| |
| − | | |
| − | Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få Odd-Fellow logen til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet (3).
| |
| − | | |
| − | Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug d. 1. august 1911.
| |
| − | | |
| − | =='''Hverdagen på sanatoriet '''==
| |
| | | | |
| − | Et ophold på sanatoriet forløb således: Opholdet startede inden man blev indlagt, hvor man fik et patientnummer som skulle syes på sit tøj. Herefter blev man indlagt på isolationsafdelingen i omkring 10 dage, inden man kunne være sammen med de andre børn på sanatoriet. Efter de havde været på isolationsafdelingen, kom de op på en afdeling, hvor de var sengeliggende, hvilket kunne varer helt op til 10 måneder.
| + | De røde links i artiklerne er altså emner, som forfatteren har ment skulle have særskilte artikler, men som endnu ikke er skrevet. |
| − |
| |
| − | | |
| − | Først når man var rask nok til at komme ud af sengen, begyndte den egentlige kur, som bestod af en masse frisk luft samt en nærende kost.
| |
| − | Hver dag måtte patienterne gå en til tre gange dagligt, som kunne varer op til tre timer i alt. Den nærende kost bestod af levertran hver morgen i perioden oktober til maj, og rigelige mængder fed mælk, som der blev holdt skarpt øje med, at patienterne fik indenbords ellers fik man ikke lov til at gå fra spisesalen (4).
| |
| − | | |
| − | Herudover, var der også adskillelige andre behandlinger, som var individuelle fra patient til patient. Blandt andet lys og solbade tre gange om ugen i to timer af gangen og den såkaldte pustemetode, hvor lungen blev pustet op, så den løsnede sig fra brystvæggen i håb om at fjerne bakteriernes arnested.
| |
| − | Hver 14. dag var der obligatorisk lægebesøg for alle patienter. Her fik alle en maveskylning for at tage prøver af maveindholdet, så det kunne undersøges for baciller. Først når man var frikendt for baciller tre gange i træk blev man erklæret rask.
| |
| − | | |
| − | For store børn var dagligdagen anderledes end for de mindre børn, for der blev sørget for skolegang for dem. De skulle undervises i skrivning, regning og læsning et par timer om dagen, tre gange i ugen. Drengene havde sløjd en gang i ugen, og pigerne havde håndgerning. De børn, der var mest raske, fik uddelegeret jobs som for eksempel, at skænke mælk hver anden dag, eller føre an på gåturene.
| |
| − | | |
| − | Julemærkesanatoriet gjorde meget for at skabe adspredelse i børnenes ophold. Lilian Jensen, som var tidligere patient på sanatoriet, husker følgende om juleaftnerne på sanatoriet: ”Juleaften var den største fest af dem alle, og det er også den, patienterne husker bedst. For børnene var det jo den aften på hele året, hvor det var sværest at være væk hjemmefra, og hvor det virkelig gjorde ondt at være afskåret fra at fejre den med familien. Dog kom mange af patienterne fra fattige familier, hvor sanatoriet i modsætning til familien kunne love både god mad og gaver.” (5)
| |
| − | | |
| − | =='''Julemærkesanatoriets afslutning'''==
| |
| − | | |
| − | Antallet af tuberkulose ramte børn faldt drastisk i løbet af 1950’erne, og tuberkulose var godt og vel udryddet i Danmark på dette tidspunkt. Nationalforeningen valgte derfor at lukke Julemærkesanatoriet ned, da behovet for sanatoriet var blevet langt mindre end førhen. Den 1. oktober 1959 forlod de sidste patienter Julemærkesanatoriet. Men det var først efter længere tids offentlig polemik, hvor Koldinglægen, dr. med. Axel Slottved, mente at Nationalforeningen havde holdt gang i tuberkulosesanatorier, selvom der slet ikke var behov for dem mere.
| |
| | | | |
| − | Det store fald af tuberkulosepatienter skyldtes i høj grad, at man i 1940’erne indførte regelmæssig vaccination mod tuberkulose. Vaccinen var den såkaldte calmettevaccination, der egentlig var mod kvægtuberkulose, men også viste sig at, kunne beskytte mennesker mod tuberkulose. Derudover kunne man også behandle og helbrede tuberkulosepatienter på få måneder ved kemoterapi, men en endnu større faktor var stor forbedring i levestandarden, som gav bedre boligforhold, bedre hygiejne og bedre kost.
| + | ==Sådan skriver du tekst i en artikel== |
| | + | Du er nu klar til at skrive teksten til din artikel. |
| | + | Det vil først og fremmest sige at skrive den brødtekst, der kommer til at udgøre det meste af din artikel. Du skriver stort set som du ville gøre i et hvert tekstbehandlingsprogram – der er dog to ting du skal være opmærksom på: |
| | + | * Du skal ikke lave indryk i din tekst, som du normalt vil gøre når du starter en ny paragraf – hvis du gør det kommer din tekst til at se underlig ud. |
| | + | * For at lave en ny linje eller en ny paragraf skal man lave et dobbelt linjeskift. Et enkelt tryk på 'Enter' eller 'Return'-knappen vil ikke give dig en ny linje, når du gemmer teksten. |
| | | | |
| − | =='''Henvisninger og kilder'''== | + | ==Husk at gemme== |
| | + | Det er vigtigt at du husker at gemme din artikel, Gem-knappen sidder i bunden af artiklen. |
| | | | |
| − | 1. Fra Julemærkesanatorium til international hotel s. 19
| + | Du kan med fordel benytte Forhåndsvisning-knappen til at se om din artikel ser rigtig ud, men denne knap gemmer ikke din artikel. |
| − | 2. Fra Julemærkesanatorium til international hotel s. 24
| |
| − | 3. Fra Julemærkesanatorium til international hotel s. 31
| |
| − | 4. Fra Julemærkesanatorium til international hotel s. 57
| |
| − | 5. Fra Julemærkesanatorium til international hotel s. 64
| |
| | | | |
| − | Litteratur og kilder
| + | Derfor husk at trykke på Gem-knappen. |
| | | | |
| − | • Hansen, Jørgen: Fra Julemærkesanatorium til international hotel, 2011.
| + | ==Det næste du gør== |
| | + | Når du nu har skrevet din tekst er artiklen som sådan færdig, men du må meget gerne forbedre den ved at gennemgå de følgende trin: |
| | + | # [[Hjælp:Formatering|Formatere artiklen]] – dvs. lave overskrifter, afsnit, punktopstilling m.m.) |
| | + | # [[Hjælp:Kategorisering|Kategorisere artiklen]] – dvs. placere artiklen ind i en eller flere kategorier. |
| | + | # [[Hjælp:Interlinks|Indsætte links]] – til andre KoldingWiki artikler. |
| | + | # [[Hjælp:Billeder|Indsætte billeder]] - tilføje billeder til en artikel. |
Metode I
Inden man opretter en artikel skal man undersøge om artiklen findes i forvejen. Dette gøres ved at indtaste den ønskede titel i søgefeltet øverst til højre (eks. 'Adelgade') og trykke på knappen 'Gå Til'. Findes der allerede en artikel med denne titel, vil den automatisk blive åbnet, og du er herefter velkommen til at bidrage med tilføjelser til artiklen. Eksisterer siden ikke, bliver du opfordret til at starte den. Tryk på linket "Oprette siden" og en ny, men tom artikel med den ønskede titel er nu oprettet. Fyld den nu med tekst.
Metode II
Du kan også oprette en artikel ved at klikke på et rødt link i en artikel, der i forvejen er skrevet. Du kommer herefter frem til en side, hvor du har mulighed for at oprette en artikel om det emne.
De røde links i artiklerne er altså emner, som forfatteren har ment skulle have særskilte artikler, men som endnu ikke er skrevet.
Sådan skriver du tekst i en artikel
Du er nu klar til at skrive teksten til din artikel.
Det vil først og fremmest sige at skrive den brødtekst, der kommer til at udgøre det meste af din artikel. Du skriver stort set som du ville gøre i et hvert tekstbehandlingsprogram – der er dog to ting du skal være opmærksom på:
- Du skal ikke lave indryk i din tekst, som du normalt vil gøre når du starter en ny paragraf – hvis du gør det kommer din tekst til at se underlig ud.
- For at lave en ny linje eller en ny paragraf skal man lave et dobbelt linjeskift. Et enkelt tryk på 'Enter' eller 'Return'-knappen vil ikke give dig en ny linje, når du gemmer teksten.
Husk at gemme
Det er vigtigt at du husker at gemme din artikel, Gem-knappen sidder i bunden af artiklen.
Du kan med fordel benytte Forhåndsvisning-knappen til at se om din artikel ser rigtig ud, men denne knap gemmer ikke din artikel.
Derfor husk at trykke på Gem-knappen.
Det næste du gør
Når du nu har skrevet din tekst er artiklen som sådan færdig, men du må meget gerne forbedre den ved at gennemgå de følgende trin:
- Formatere artiklen – dvs. lave overskrifter, afsnit, punktopstilling m.m.)
- Kategorisere artiklen – dvs. placere artiklen ind i en eller flere kategorier.
- Indsætte links – til andre KoldingWiki artikler.
- Indsætte billeder - tilføje billeder til en artikel.
