Forskel mellem versioner af "Hjælp:Skriv en artikel"
Henba (diskussion | bidrag) (→Husk at gemme) |
(→Metode I) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | == | + | =='''Julemærkesanatoriet fødes''' == |
| − | |||
| − | |||
| + | |||
| + | |||
| + | De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903, hvor julepost der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier. For at undgå dette, overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmestr Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé, at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram. (1) | ||
| + | |||
| + | I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Dette var et stort behov i tiden, hvor tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen (2). Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost. | ||
| + | |||
| + | Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få Odd-Fellow logen til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet (3). | ||
| + | |||
| + | Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug d. 1. august 1911. | ||
| + | |||
==Metode II== | ==Metode II== | ||
Versionen fra 16. mar 2016, 23:12
Indholdsfortegnelse
Julemærkesanatoriet fødes
De første skridt mod etableringen af Julemærkesanatoriet blev taget i år 1903, hvor julepost der var sendt i sidste øjeblik, holdt landets postbude fra at komme hjem og holde jul med deres familier. For at undgå dette, overvejede man at indføre strafporto på disse breve. Postmestr Einer Hollbøll (1866-1927) fik istedet den idé, at skabe et julemærke, hvor overskuddet skulle gå til et velgørende formål. Allerede året efter i 1904 havde Julemærkekomiteen sin begyndelse. I denne komite sad departementschefen i finansministeriet P.A. Jerichau-Christensen, bankdirektør Rasmus Strøm, grosserer Moses Melchior, grosserer Emil Vett, Københavns daværende borgmester Jacobi samt professorerne Meyer og Gram. (1)
I november 1904 besluttede Julemærkekomiteen, at pengene fra julemærket skulle gå til et sanatorium for børn ramt af tuberkulose. Dette var et stort behov i tiden, hvor tuberkulose hærgede i byerne som konsekvens af industrialiseringen (2). Sygdommen fandtes primært blandt samfundets fattige da den udsprang af dårlig hygiejne og dårlige boligforhold. Skulle man blive rask fra sygdommen krævede det masser af frisk luft og mere næringsrig kost.
Herefter gik jagten ind på at finde den helt rigtige grund til byggeriet. Adskillige placeringer blev taget i betragtning, dog var de mest oplagte placeringer Middelfart, Faaborg og Louisehøj i Kolding. Grosserer Jacob Ræder kæmpede for at få sanatoriet til Kolding, og opnåede endda at få Odd-Fellow logen til at skænke grunden i Louisehøj ganske gratis til projektet (3).
Efter flere års byggeri blev sanatoriet taget i brug d. 1. august 1911.
Metode II
Du kan også oprette en artikel ved at klikke på et rødt link i en artikel, der i forvejen er skrevet. Du kommer herefter frem til en side, hvor du har mulighed for at oprette en artikel om det emne.
De røde links i artiklerne er altså emner, som forfatteren har ment skulle have særskilte artikler, men som endnu ikke er skrevet.
Sådan skriver du tekst i en artikel
Du er nu klar til at skrive teksten til din artikel. Det vil først og fremmest sige at skrive den brødtekst, der kommer til at udgøre det meste af din artikel. Du skriver stort set som du ville gøre i et hvert tekstbehandlingsprogram – der er dog to ting du skal være opmærksom på:
- Du skal ikke lave indryk i din tekst, som du normalt vil gøre når du starter en ny paragraf – hvis du gør det kommer din tekst til at se underlig ud.
- For at lave en ny linje eller en ny paragraf skal man lave et dobbelt linjeskift. Et enkelt tryk på 'Enter' eller 'Return'-knappen vil ikke give dig en ny linje, når du gemmer teksten.
Husk at gemme
Det er vigtigt at du husker at gemme din artikel, Gem-knappen sidder i bunden af artiklen.
Du kan med fordel benytte Forhåndsvisning-knappen til at se om din artikel ser rigtig ud, men denne knap gemmer ikke din artikel.
Derfor husk at trykke på Gem-knappen.
Det næste du gør
Når du nu har skrevet din tekst er artiklen som sådan færdig, men du må meget gerne forbedre den ved at gennemgå de følgende trin:
- Formatere artiklen – dvs. lave overskrifter, afsnit, punktopstilling m.m.)
- Kategorisere artiklen – dvs. placere artiklen ind i en eller flere kategorier.
- Indsætte links – til andre KoldingWiki artikler.
- Indsætte billeder - tilføje billeder til en artikel.
