Forskel mellem versioner af "Koldinghus Margarinefabrik"

Fra KoldingWiki
Linje 1: Linje 1:
 +
[[Fil: Koldinghus Margarinefabrik_B34470.jpg|300px|thumb|right|Koldinghus Margarinefabrik, der lå på Grønningen. Fabrikken blev grundlagt i 1913 og eksisterede indtil 1973, hvor bygningerne blev revet ned. Billede fra 1920'erne. Fotograf: Victor Baunsgaard.]]
 +
 
I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede Koldinghus Margarinefabrik. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte Mads Jensen fabrikken.  
 
I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede Koldinghus Margarinefabrik. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte Mads Jensen fabrikken.  
  

Versionen fra 6. nov 2013, 09:36

Koldinghus Margarinefabrik, der lå på Grønningen. Fabrikken blev grundlagt i 1913 og eksisterede indtil 1973, hvor bygningerne blev revet ned. Billede fra 1920'erne. Fotograf: Victor Baunsgaard.

I 1913 gik en gruppe landmænd og mejerister sammen og dannede Koldinghus Margarinefabrik. På grund af 1. verdenskrig, og dermed mangel på råvarer, lå produktionen stille og i starten af 1920 købte Mads Jensen fabrikken.


Mads Jensen startede sin produktion af margarine i Søndergade, g havde i starten vanskeligheder med at få afsat margarinen. Dette skyldtes blandt andet konkurrence fra OMA i Aarhus. Mads Jensen måtte derfor være kreativ, og begyndte derfor at køre direkte ud til kunderne for at sælge margarinen. Efterspørgslen steg og det samme gjorde produktionen. Derfor var det nødvendigt at flytte til større lokaler, og Mads Jensen byggede derfor en maragrinefabrik på Grønningen.


Fra starten var der fokus på, at kvaliteten skulle være i orden, og det var derfor kun de bedste råvarer, der blev benyttet i produktionen. Da 2. verdenskrig brød ud i 1939 og Danmark blev besat i 1940 opstod de samme problemer som under 1. verdenskrig. Det var ikke muligt at skaffe råvarer, og produktionen stod derfor stille under krigen. Der blev kun produceret en mindre mængde marmelade, og da tyskerne senere overtog fabrikkens lokaler, blev de benyttet til aflusning.


Efter krigen vendte Mads Jensens søn, Per Beck Jensen, hjem fra København for at hjælpe sin mor med fabrikken. Han sørgede for en modernisering af produktionen, og en ændring i markedsføringen, så det nu var købmændene og ikke de private, der skulle afsættes til. Der var stadig fokus på kun at anvende de bedste råvarer, og i 1950'erne kom folk fra alle steder i verden til Koldinghus Margarinefabrik for at lære at lave margarine.


I 1960'erne begyndte supermarkederne at dukke op, og dette skabte en voldsom konkuurence, hvor prisen og ikke kvaliteten var i fokus. Per Beck Jensen kunne se, at det ikke længere var muligt at konkurrere på de vilkår, og i starten af 1970'erne blev fabrikken solgt til Dragsbæk Margarine i Thisted. I 1973 blev fabrikken brudt ned.