Forskel mellem versioner af "Niels Petersen"
Jkrause (diskussion | bidrag) |
|||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion. | Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion. | ||
| − | Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskervenlige holdning under 2. verdenskrig. Efter krigen blev han arresteret og tilbragte ca. 2 år i Kolding Arrest. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning, men frifundet for angiveri. En datter Lizzie Petersen arbejdede for Gestapo på Staldgården, hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding 1949 og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse. | + | Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskervenlige holdning under 2. verdenskrig. På hans bopæl i Hyrdestræde havde Frikorps Danmark haft deres hvervekontor for Kolding. Efter krigen blev han arresteret og tilbragte ca. 2 år i Kolding Arrest. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning, men frifundet for angiveri. En datter Lizzie Petersen arbejdede for Gestapo på Staldgården, hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding 1949 og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse. |
Versionen fra 19. sep 2018, 08:45
Niels Petersen blev født 5. august 1888 i Brenderup på Fyn. Ved fødslen anføres han i kirkebogen som Niels Pedersen, og det anføres at faderen Niels Pedersen var død i januar måned 1888 og at moderen nu boede på fattiggården. Han kom til Kolding, blev udlært blikkenslager og etablerede sig 1922 som selvstændig blikkenslagermester. 1932 flyttede han til Hyrdestæde 7, som blev kendt som "Kobberhuset", da det blev beklædt med kobberplader. Han huskes navnlig for sin indsats som kapgænger. I Dansk Sportsleksikon (1945) tilskrives han 3 verdensrekorder og 10 danske rekorder inden for kapgang. Mængden af rekorder varierer i forskellige kilder. Han startede med kapgang 1904 og vandt mange stævner, bl.a. i Tyskland. Han blev dansk mester på 5 mil i 1909, og var da byens største sportshelt. Hans storhedstid var frem til 1920 med deltagelse i olympiaderne 1912 og 1920. I 1912 blev han diskvalificeret i 2. heat i gang 10.000 m. I 1920 blev han diskvaliceret på 10.000-meter distancen, men kom i finalen på 3000 m uden at blive placeret.
To af hans kobberarbejder kan stadig ses i bybilledet. Over rådhusets indgang fra Akseltorv befinder sig et byvåben i kobber tegnet af Ernst Petersen og opsat i forbindelse med rådhusets ombygning 1922-25. Niels Petersen fremstillede byvåbnet. Han fremstilede også en række miniudgaver i et efter Ernst Petersens mening for stort antal. Skulpturen Tyren fremstillet af Niels Petersen blev 20. oktober 1939 opsat på eksportstaldene på havnen som vartegn for Eksportmarkedet.
Omkring 1930 gennemførte han sammen med restauratør Peter Nissen en tur med sulky fra Aalborg til København. Sulkyen var bygget af Niels Petersen og havde den meget kraftige Peter Nissen som passager og Niels Petersen som trækkraft. Turen var arrangeret til fordel for opførelse af Kolding Stadion.
Niels Petersens eftermæle blev præget af hans tyskervenlige holdning under 2. verdenskrig. På hans bopæl i Hyrdestræde havde Frikorps Danmark haft deres hvervekontor for Kolding. Efter krigen blev han arresteret og tilbragte ca. 2 år i Kolding Arrest. Han blev dømt ved Særretten i Kolding og ved Landsretten for værnemageri og hvervning, men frifundet for angiveri. En datter Lizzie Petersen arbejdede for Gestapo på Staldgården, hvilket næppe gavnede familiens renommé. Han forlod Kolding 1949 og flyttede til København. Han døde 4. januar 1968 i Vanløse.
Litteratur og kilder
- Dansk Sportsleksikon (1945), bd. 2, side 312. Jubilæumsskrift Kolding Idræts-Forening 1895-1945.
- Poul Sørensen: Sporten og Friluftslivet i Knud Moseholm m.fl. (red.): Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2, 1979.
- Olympiadebogen 1896-1948, 1948.
- Kolding Stadsarkiv: Saglig Samling 99.4. Petersen, Niels.
