Kolding i 1990erne

Der var fest og farver over Kolding i begyndelsen af 1990erne. Opgravningerne i midtbyen til fjernvarme var slut, trafikplanen med ringgadesystemet var ved at være på plads, og de store satsninger på kulturområdet, erhvervsområdet og byfornyelsesområdet i 1980erne gjorde Kol-ding til en by, der blev lagt mærke til ikke bare i det øvrige Danmark, men også i udlandet. Udover Scanticon (nu Comwell) fik byen to nye store konferencehoteller i 1990, først Hotel Koldingfjord, et luksushotel med historisk aura og en enestående beliggenhed ved fjorden, og derefter Hotel Scandic ved Motorvejen. I 1991 kom så Teatersalen ved Scanticon, der blev til glæde både for konferencearrangørerne, men også for byens teatergængere. Rammerne til store begivenheder var skabt. TV2 kaldte i slutningen af 1991 Kolding for provinsbyen, der ikke vil være "provinsiel".

Den første stor festlighed var det norske kongepars besøg i Kolding i oktober 1991 som en del af deres officielle besøg i Danmark. De besøgte gården Strårup, GORI, Munkensdam Plejecen-ter og Koldinghus. Senere fulgte dronning Margrethes og prins Henriks besøg i byen i forbin-delse med deres sølvbryllup i juni 1992 efter invitation af Vejle Amt. Det danske formandskab i EF i første halvår af 1993 medførte, at Kolding var hjemsted for en række EF-møder, bl.a.for justits- og indenrigsministrene, økonomi- og finansministrene og landbrugsministrene.

Beskæftigelse og erhverv

Kolding havde i 1980erne et mindre fald i beskæftigelsen end landet som helhed, men der var stadig mange, især unge arbejdsløse, og arbejdsløsheden steg fra 1991. Beskæftigelsesaktivi-teterne blev fra 1991 administreret fra Jobcenter Møllen, den gamle Gøhlmanns Mølle som de arbejdsløse selv var med til renovere og genopbygge. Det kunne også være helt festligt at del-tage i beskæftigelsesprojekter som Det Rullende Galleri, der takket være to initiativrige social-rådgivere fik en gammel russisk ubåd til Kolding og en model i Legoklodser med til verdensud-stillingen i Sevilla. Mange i byen syntes dog ikke, at en gammel rusten ubåd var værd at holde på – og den blev i 1997 fragtet til Nakskov. Samme år blev projektet Det Rullende Galleri luk-ket. Også Legeparken i Byparken, der var påbegyndt i 1993 og blev indviet i 1998, blev gen-nemført som aktiveringsprojekt.

Fra midten af 1990erne steg beskæftigelsen igen i stort set alle erhversvsgrene og især i den rustfri stålindustri, som Koldingområdet fortsat var særlig god til, men også på dette område mærkedes en stigende konkurrence fra Østeuropa og Fjernøsten.

Af stor betydning for områdets erhvervsudvikling blev åbningen af Kolding Storcenter i 1993. Et Center Nord med et Bilka uden for bykernen blev allerede drøftet midt i 1970erne, mere præcist formuleret fra 1987, men først i 1993 lykkedes det at få det bygget af de private inve-storer Bilka, Islef og Sparekassen Sydjylland. Storcentret var kommet på det rette tidspunkt. Der var 68.000 mennesker i centret på åbningsdagen i september, og det blev hurtigt regionens ubestridte handelscentrum. Allerede i 1999 skete der en udvidelse med 20.000 m2.

Miljø og fortsat byfornyelse

Et ambitiøst affaldssorteringssystem ”Affaldssortering 2000” blev igangsat samtidig med det nye årti i januar 1990. Alle husholdninger og alle virksomheder var med fra starten. I 1991 blev første del af det nye centralrenseanlæg i Agtrup sat i drift, anden del i 1992, og herefter fortsattes med en renovering af hele kloaksystemet.

Byfornyelsesprojekterne fortsatte nu uden for bykernen syd for åen. Solgården var et helt særligt projekt, hvor solcellerne på tag og facade har gjort ejendommen næsten selvforsynende med el. Speciel og berømt blev også det økologiske rensningsanlæg i en glaspyramide med rodzoneanlæg i gården til ejendommen Hollændervej/Fredensgade. Endelig lykkedes det at få Koldings Sydvestkvarter udpeget som Kvarterløft-projekt. Blivende dele af dette projekt er Kvarterhuset på Junghansvej, stianlægget ”den grønne linie” gennem hele kvarteret og renoveringen af Stejlbjerganlægget, der genindviedes den 5. juni 1999.

Båndby, bycirkelsamarbejde, Trekantområdet Danmark

Kolding Kommune tog i 1991 initiativ til et samarbejde mellem ”båndbyerne” fra Vejen til Middelfart i spørgsmål om erhvervsudvikling, uddannelse og byplanlægning. Fra 1992 var det blevet en organisation bestående af 6 kommuner, og den blev støttet af Miljø- og Energiministeriet fra 1993-95 under den forudsætning, at også Vejle og Børkop kom med. Trekantområdet Danmark består i dag af kommunerne Kolding, Fredericia, Middelfart, Vejle, Billund og Vejen.

Kolding Universitetsby

Kolding Seminarium blev nedlangt i 1992, det samme gjorde Kolding Højskole, men Kunsthåndværkerskolen, nu Designskolen, voksede sig større og kunne i 1998 flytte i nye lokaler i Nordisk Solars bygning i Ågade. Fra 9. december 1998 markeredes det officielt, at Kolding var blevet en universitetsby. Handelshøjskole Syd var blevet en del af Syddansk Universitet, der også omfattede Ingeniørhøjskole Syd, Syddansk Universitetscenter og Odense Universitet. Fra 1. september 1999 var engelsk, nordisk og informatik studier på universitetsniveau i Kolding.

Ældrepolitik og børnepolitik

I 1990erne tog kommunen initiativ til grundig drøftelse af to store sociale politikområder – først ældrepolitikken og derefter børne- og ungeområdet. I begge tilfælde med stor fokus på borgerinddragelse. På ældreområdet blev resultatet betegnet med ord som ”hjælp efter aktuelt behov, hjælp til selvhjælp, decentralisering”. Der blev etableret et tæt samarbejde med de frivillige foreninger og med Kolding Selvhjælp, der voksede til at blive en betydelig organisation i byen og efterlignet mange andre steder i landet. I 1996 kunne plejecentret Olivenhaven indvies. I 1992 igangsattes en Børn- og Ungekampagne, der skulle sætte alle dele af børns og unges liv til debat for at give børnene den bedst mulige opvækst. Kampagnen involverede en lang ræk-ke arbejdgrupper, der kom med ideer til en ny børnepolitik. På børnepasningsområdet var be-hovet næsten umætteligt. Igennem hele årtiet var målsætningen en pasningsgaranti, men den kunne først tilbydes i 1999.

Kultur og fritid

På Kulturområdet blev de hidtidige investeringer fuldt op med et ekstra tilskud til Museet på Koldinghus fra 1992, så de nye arkitektoniske rammer især i sydfløjen kunne udnyttes til stort anlagte udstillinger, der kunne tiltrække et kræsent publikum. Miro- og Giacometti-udstillingerne trak folk langvejsfra. Trapholt fik møbelmuseum og ligeledes besøgsrekorder, det nye Kolding Teater stimulerede den lokale teaterinteresse, Musikskolen fik nye lokaler på Riis Toft, biblioteket i Jernbanegade blev renoveret og fik alle sine bøger edb-registreret og i 1997 lagt ud på internettet, og Godset blev spillested for rockmusikken. Tilskyndet af ekstra midler fra Kulturministeriet gik Kolding i 1997 ind i et regionalt kulturfor-søg med Fredericia, Horsens og Vejle Kommuner. Det var en forlængelse af det samarbejde, disse byer havde haft omkring Kulturby 96 om også at markere sig i forbindelse med udvæl-gelsen af København til europæisk kulturby. Kulturby 96 bød på en række spændende arran-gementer i Kolding, bl.a. en symfoni af Willi Storlacezkys for 96 klaverer og slagtøj i sydfløjen på Koldinghus. Den første kulturnat i Kolding fandt sted i 1996. Men også idrætsområdet blev tilgodeset. Kolding Bad blev renoveret og ombygget til Slotssø-badet, der fik et godt samarbejde med det samtidig etablerede Kolding Byferie, en ny spæn-dende ferieform ”projekt købstadsferie”, hvis mål var at feriegæsterne skulle bo midt i byen og gøre brug af byens fritidstilbud m.v. Arkitektkonkurrencen om feriebyens udformning blev vundet af Troels Hasner og Ole Justesen, der havde skabt et antal utraditionelle punkthuse med fuld udnyttelse af naboskabet til Slotssøen og Koldinghus. En udbygget Kolding-Hallen (KIF Centret) dannede ramme om især KIF Håndbold, hvor både herrer og damer havde succes. KIF tegnede som den første håndboldklub i Danmark kontrakt med sine herrehåndboldspillere i 1990. De havde allerede på det tidpunkt 3 danmarksmester-skabet bag sig. Verdensmesterskaberne i kvindehåndbold afvikledes i hallen i 1999.

Tidslinie

1990 Affaldssortering ”Affaldssystem 2000”

1991 Kolding Teater

1993 Kolding Storcenter

1994 Kraftvarmeværket på Bronzevej

1994 Slotssøbadet

1994 Kolding Byferie

1996 Olivenhaven

1996 Kulturby 96 og den første kulturnat

1996 Trapholts Møbelmuseum

1997 Kolding Ketchercenter

1997 Godset

1999 Syddansk Universitet

1999 Orkanen den 3. december