Forskel mellem versioner af "Andreas Schous Vej"

Fra KoldingWiki
m
Linje 1: Linje 1:
−
[[Fil:B120107_Kolding Stadsarkiv_1968.jpg|300px|thumb|right|Andreas Schou, medlem af Vamdrup sogneråd 1966-1970 og Vamdrup kommunalbestyrelse 1970-74. Foto: NN, cirka 1968]]
+
[[Fil:B120107_Kolding Stadsarkiv_1968.jpg|300px|thumb|right|Direktør Andreas Schou, medlem af Vamdrup sogneråd 1966-1970 og Vamdrup kommunalbestyrelse 1970-74. Foto: NN, cirka 1968]]
 
Andreas Schous Vej ligger i Vision Park sydvest for Kolding.
 
Andreas Schous Vej ligger i Vision Park sydvest for Kolding.
  

Versionen fra 21. sep 2026, 07:37

Direktør Andreas Schou, medlem af Vamdrup sogneråd 1966-1970 og Vamdrup kommunalbestyrelse 1970-74. Foto: NN, cirka 1968

Andreas Schous Vej ligger i Vision Park sydvest for Kolding.

Om vejen

Vejnavnet henviser til Andreas Schou, der er anden generation af firmaet Schou, der blev etableret i Vamdrup og som nu har hovedsæde lige uden for Kolding, hvor vejen ligger.

Andreas Lauritsen Geltzer Schou blev født den 27. juli 1926 i Vamdrup og døde samme sted den 5. maj 2017. Andreas Schou var nummer otte ud af en søskendeflok på ni, og det stod ikke umiddelbart i kortene, at han skulle overtage firmaet Schou efter sin far Johannes Schou. Andreas Schou havde sin fars handelstalent og blev overtalt til at træde ind i firmaet, i første omgang sammen med sin storebror Laurids. Han fik en bestyrelsespost i isenkræmmer-engrosvirksomheden Nielsen og Skou Petersen i Kolding, men købte snart efter virksomheden og lagde dermed grundstenen til det Schou, der kendes i dag. Virksomheden flyttede i 1966 til nye lokaler i Vamdrup og udviklede sig fortsat. I 1990-91 overtog Jørgen Schou, der er tredje generation i Schou. Andreas Schou var medlem af Vamdrup sogneråd 1966-1970 og Vamdrup kommunalbestyrelse 1970-1974. I 1995 udnævntes han til Ridder af Dannebrog, og i 2006 udnævntes han til æresborger i Vamdrup for sin mangfoldige indsats for byen.

Vejnavnet er taget i brug i 2021.

Litteratur og kilder