Forskel mellem versioner af "Ernst Petersen"
m |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
Ernst Heinrich Petersen (1883-1953) blev født i Hittfeld syd for Hamborg i provinsen Hannover. Han var af en gammel murerslægt fra Odense. Da hans far Marius Brahde Petersen fik sit svendebrev som murer, blev han naver og gik på valsen i Tyskland. I Hittfeld giftede Marius Brahde Petersen sig med krodatteren Bertha Steinwehe, og Ernst blev født 14. november 1883. | Ernst Heinrich Petersen (1883-1953) blev født i Hittfeld syd for Hamborg i provinsen Hannover. Han var af en gammel murerslægt fra Odense. Da hans far Marius Brahde Petersen fik sit svendebrev som murer, blev han naver og gik på valsen i Tyskland. I Hittfeld giftede Marius Brahde Petersen sig med krodatteren Bertha Steinwehe, og Ernst blev født 14. november 1883. | ||
| + | |||
Familien flyttede tilbage til Odense 1898. Ernst Petersen kom i murerlære, gik på Odense Tekniske Skole og fortsatte på bygmesterskolen. Han havde fået interesse for at læse videre til akademisk arkitekt og bestod i 1905 optagelsesprøven til Akademiet på Charlottenborg. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos flere arkitekter, blandt andet i en del år hos arkitekt Anton Rosen, der var en meget inspirerende læremester. Ernst Petersen giftede sig 1911 med Emma Thomsen fra Kerteminde og fik to døtre Bodil og Birgit, inden han 1917 bestod afgangsprøven som akademisk arkitekt og åbnede egen tegnestue på Frederiksberg. | Familien flyttede tilbage til Odense 1898. Ernst Petersen kom i murerlære, gik på Odense Tekniske Skole og fortsatte på bygmesterskolen. Han havde fået interesse for at læse videre til akademisk arkitekt og bestod i 1905 optagelsesprøven til Akademiet på Charlottenborg. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos flere arkitekter, blandt andet i en del år hos arkitekt Anton Rosen, der var en meget inspirerende læremester. Ernst Petersen giftede sig 1911 med Emma Thomsen fra Kerteminde og fik to døtre Bodil og Birgit, inden han 1917 bestod afgangsprøven som akademisk arkitekt og åbnede egen tegnestue på Frederiksberg. | ||
| + | |||
1918 blev der udskrevet konkurrence om et Domhus i Kolding. Ernst Petersen deltog, og hans forslag blev valgt til udførelse. Kolding kommune stillede som betingelse, at Ernst Petersen flyttede til Kolding. Familien flyttede til Schjørringsvej 4 i Kolding, hvor der også blev indrettet tegnestue. | 1918 blev der udskrevet konkurrence om et Domhus i Kolding. Ernst Petersen deltog, og hans forslag blev valgt til udførelse. Kolding kommune stillede som betingelse, at Ernst Petersen flyttede til Kolding. Familien flyttede til Schjørringsvej 4 i Kolding, hvor der også blev indrettet tegnestue. | ||
| − | Ernst Petersen fik straks masser af opgaver. En af hans første opgaver var den arkitektoniske udformning af Harteværket, som stod færdig i 1920. Ernst Petersen havde til sin død 12. april 1953 tegnet over 300 både offentlige og private bygninger hovedsagelig i Kolding og omegn. Det begyndte med Domhuset, derefter kan nævnes: Udsigten (kommunens boliger ved vandtårnet på Gøhlmannsvej) Nationalbanken (senere Skatteforvaltningen, nu House of Design) i Jernbanegade, Harteværket med funktionærboliger, ombygning af Kolding Rådhus, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital, (Domhusgade 22), villaen Strandvejen 14 til øjenlæge Kjølbye (nu 5 lejligheder), villaen Dyrehavevej 101 (nu spædbørnshjemmet Fuglehøj), eget hus Dyrehavevej 105, Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2) og Kongebrohus (Kongebrogade 29-37), Ved Slottet (Låsbybanke), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek, Jernbanegade 25 (nu Mungo Park), ombygning af Kolding Gymnasiun (nu socialforvaltning), Aldersrenteboliger (Agtrupvej, Ndr. Ringvej, Ottosgade og Bjælderbæk), Handelsforeningens Stiftelse Ndr. Ringvej, Domhusparken, Sdr. Vandværk med vandtårn på Mosevej. Udenfor Kolding kan nævnes: Om- og tilbygninger til De Kellerske Anstalter Brejninge ved Vejle, Dalum Klosterkirke ved Odense. (Kolding Stadsarkiv). | + | |
| + | Ernst Petersen fik straks masser af opgaver. En af hans første opgaver var den arkitektoniske udformning af Harteværket, som stod færdig i 1920. Ernst Petersen havde til sin død 12. april 1953 tegnet over 300 både offentlige og private bygninger hovedsagelig i Kolding og omegn. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Det begyndte med Domhuset, derefter kan nævnes: [[Udsigten]] (kommunens boliger ved vandtårnet på Gøhlmannsvej) Nationalbanken (senere Skatteforvaltningen, nu House of Design) i [[Jernbanegade]], [[Harteværket]] med funktionærboliger, ombygning af Kolding Rådhus, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), [[Sct. Hedvigs Hospital]], (Domhusgade 22), villaen Strandvejen 14 til øjenlæge Kjølbye (nu 5 lejligheder), villaen Dyrehavevej 101 (nu spædbørnshjemmet Fuglehøj), eget hus Dyrehavevej 105, Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2) og Kongebrohus (Kongebrogade 29-37), Ved Slottet (Låsbybanke), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek, Jernbanegade 25 (nu Mungo Park), ombygning af Kolding Gymnasiun (nu socialforvaltning), Aldersrenteboliger ([[Agtrupvej]], [[Ndr. Ringvej]], [[Ottosgade]] og Bjælderbæk), Handelsforeningens Stiftelse Ndr. Ringvej, [[Domhusparken]], Sdr. Vandværk med vandtårn på [[Mosevej]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | Udenfor Kolding kan nævnes: Om- og tilbygninger til De Kellerske Anstalter Brejninge ved Vejle, Dalum Klosterkirke ved Odense. (Kolding Stadsarkiv). | ||
Versionen fra 24. jun 2013, 08:04
Ernst Heinrich Petersen (1883-1953) blev født i Hittfeld syd for Hamborg i provinsen Hannover. Han var af en gammel murerslægt fra Odense. Da hans far Marius Brahde Petersen fik sit svendebrev som murer, blev han naver og gik på valsen i Tyskland. I Hittfeld giftede Marius Brahde Petersen sig med krodatteren Bertha Steinwehe, og Ernst blev født 14. november 1883.
Familien flyttede tilbage til Odense 1898. Ernst Petersen kom i murerlære, gik på Odense Tekniske Skole og fortsatte på bygmesterskolen. Han havde fået interesse for at læse videre til akademisk arkitekt og bestod i 1905 optagelsesprøven til Akademiet på Charlottenborg. Han måtte selv klare alle udgifter til studierne og arbejdede som tegner hos flere arkitekter, blandt andet i en del år hos arkitekt Anton Rosen, der var en meget inspirerende læremester. Ernst Petersen giftede sig 1911 med Emma Thomsen fra Kerteminde og fik to døtre Bodil og Birgit, inden han 1917 bestod afgangsprøven som akademisk arkitekt og åbnede egen tegnestue på Frederiksberg.
1918 blev der udskrevet konkurrence om et Domhus i Kolding. Ernst Petersen deltog, og hans forslag blev valgt til udførelse. Kolding kommune stillede som betingelse, at Ernst Petersen flyttede til Kolding. Familien flyttede til Schjørringsvej 4 i Kolding, hvor der også blev indrettet tegnestue.
Ernst Petersen fik straks masser af opgaver. En af hans første opgaver var den arkitektoniske udformning af Harteværket, som stod færdig i 1920. Ernst Petersen havde til sin død 12. april 1953 tegnet over 300 både offentlige og private bygninger hovedsagelig i Kolding og omegn.
Det begyndte med Domhuset, derefter kan nævnes: Udsigten (kommunens boliger ved vandtårnet på Gøhlmannsvej) Nationalbanken (senere Skatteforvaltningen, nu House of Design) i Jernbanegade, Harteværket med funktionærboliger, ombygning af Kolding Rådhus, Kolding Sparekasse (Jernbanegade 3), Sct. Hedvigs Hospital, (Domhusgade 22), villaen Strandvejen 14 til øjenlæge Kjølbye (nu 5 lejligheder), villaen Dyrehavevej 101 (nu spædbørnshjemmet Fuglehøj), eget hus Dyrehavevej 105, Immanuelskirken, Carlsberghus (Domhusgade 2) og Kongebrohus (Kongebrogade 29-37), Ved Slottet (Låsbybanke), Odd Fellowlogen, Kolding Bibliotek, Jernbanegade 25 (nu Mungo Park), ombygning af Kolding Gymnasiun (nu socialforvaltning), Aldersrenteboliger (Agtrupvej, Ndr. Ringvej, Ottosgade og Bjælderbæk), Handelsforeningens Stiftelse Ndr. Ringvej, Domhusparken, Sdr. Vandværk med vandtårn på Mosevej.
Udenfor Kolding kan nævnes: Om- og tilbygninger til De Kellerske Anstalter Brejninge ved Vejle, Dalum Klosterkirke ved Odense. (Kolding Stadsarkiv).
Litteratur og kilder
- Sten Krarup: Ernst Petersen. Arkitekt i Kolding 1918-1953, 2010.
- Sten Krarup: En architekt kom til byen, Koldingbogen 1978.
- Niels Jacobsen: Arkitekt Ernst Petersen i erindring, Byrådsbogen 1953/54, 1954.
