Forskel mellem versioner af "Jørgen Frederik Koch"
Jkrause (diskussion | bidrag) m |
Billy (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
{{Person uden billede|Jørgen Frederik Koch|5. februar 1897|1969|-|Lokomotivfører}} | {{Person uden billede|Jørgen Frederik Koch|5. februar 1897|1969|-|Lokomotivfører}} | ||
| − | Jørgen Frederik Koch (født 5. februar 1897 - død 1969) | + | Jørgen Frederik Koch, omtales Jørgen Fr. Koch (født 5. februar 1897 - død 1969) lokomotivforer i Kolding. |
| − | Jørgen F. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) d. 4. juni 1939. Han var opstillet til folketinget i Vejle Amtskreds marts 1943 for DNSAP | + | |
| + | Jørgen F. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) d. 4. juni 1939. Han var opstillet til folketinget i Vejle Amtskreds marts 1943 for DNSAP, ved valget fik han 307 stemmer, men opnåede ikke repræsentation. Under besættelsen var han sysselleder for Jelling-Almind Syssel. | ||
| + | |||
| + | I Vejle Amtskreds opstilledes flere kandidater for DNSAP til folketingsvalget den 23. marts 1943, deriblandt lokomotivføreren Jørgen Fr. Koch fra Kolding. Koch var vokset op i et arbejderhjem, allerede i barndommen, begyndte han at læse og interessere sig for arbejdernes små og svage vilkår i samfundet. I Kochs ungdom ”''tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig''”. | ||
| + | |||
| + | ”''Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor''”. | ||
| + | |||
| + | I forbindelse med retsopgøret efter krigen, kom det frem at Kock havde indberettet om forholdene i Fredericia under augustoprøret 1943. Angiveligt skulle Kock have ”''organiseret et veritabelt Gestapo, der opsnappede illegale skrifter og pågreb sabotører''”, bl.a. journalist Max Krüger (Fredericia Avis) blev organiseret af Kocks "Gestapo"-gruppe. Kock blev dømt ved retsopgøret efter besættelsen. | ||
| + | |||
| + | Retssagen mod den 50årige tidligere sysselleder J. Fr. Kock, Kolding, blev ført ved retten i Kolding og endte med en dom til Koch på 15års fængsel, for at have været medlem af DNSAP’s øverste ledelse, for at have stået i forbindelse med Gestapo og den tyske kommandantur, samt for at have skrevet en lang række breve til tyskerne, hvori han bl.a. foreslog forholdsregler mod jernbanesabotagen. Dommen blev appelleret, og i maj 1948 står Kock i Vestre Landsret, hvor han igen kendes skyldig i de samme forhold, men dog får straffen nedsat til 7års fængsel. | ||
===Kilder og litteratur=== | ===Kilder og litteratur=== | ||
| − | *Fædrelandet - 19-5-1943. | + | * Fædrelandet - 19-5-1943. |
| + | * Valgekstra tillæg til Fædrelandet, Fædrelandet (avis), 21. marts 1943 | ||
| + | * Privat Gestapo skulde knægte terror og vold i Fredericia, Fredericia Social-Demokrat, side 2, 25. marts 1947 | ||
| + | * Halveret dom, København (avis), s. 3, 28. maj 1948 | ||
[[Kategori: Politikere|Koch, Jørgen Frederik]] | [[Kategori: Politikere|Koch, Jørgen Frederik]] | ||
| + | [[Kategori: Besættelsen]] | ||
Versionen fra 18. apr 2025, 01:19
Født: 5. februar 1897
Død: 1969
Ægtefælle: -
Erhverv: Lokomotivfører
Jørgen Frederik Koch, omtales Jørgen Fr. Koch (født 5. februar 1897 - død 1969) lokomotivforer i Kolding.
Jørgen F. Koch blev indmeldt i Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti (DNSAP) d. 4. juni 1939. Han var opstillet til folketinget i Vejle Amtskreds marts 1943 for DNSAP, ved valget fik han 307 stemmer, men opnåede ikke repræsentation. Under besættelsen var han sysselleder for Jelling-Almind Syssel.
I Vejle Amtskreds opstilledes flere kandidater for DNSAP til folketingsvalget den 23. marts 1943, deriblandt lokomotivføreren Jørgen Fr. Koch fra Kolding. Koch var vokset op i et arbejderhjem, allerede i barndommen, begyndte han at læse og interessere sig for arbejdernes små og svage vilkår i samfundet. I Kochs ungdom ”tog han del i kampen for socialismen, men opgav sin aktive deltagelse, da han indså, at marxismens lære med klassekamp og klassehad ikke ville føre til de mål, han havde sat sig”.
”Mange år senere lærte jeg National-Socialismen at kende, og jeg fik et indblik i, hvorledes DNSAP anerkendte det arbejdende og producerende folk som arbejdere. Jeg er medkæmper for behov produktion i stedet for profitproduktion, kæmper for, at fagmænd kommer til at styre under personlige ansvar, og jeg håber, at jeg endnu i mange år må kunne gøre en indsats til gavn for det arbejdende danske folk – for et Danmark for danskere, hvor arbejdets glæde er i højsædet, og hvor den, der udfører arbejdet, før lønnen herfor”.
I forbindelse med retsopgøret efter krigen, kom det frem at Kock havde indberettet om forholdene i Fredericia under augustoprøret 1943. Angiveligt skulle Kock have ”organiseret et veritabelt Gestapo, der opsnappede illegale skrifter og pågreb sabotører”, bl.a. journalist Max Krüger (Fredericia Avis) blev organiseret af Kocks "Gestapo"-gruppe. Kock blev dømt ved retsopgøret efter besættelsen.
Retssagen mod den 50årige tidligere sysselleder J. Fr. Kock, Kolding, blev ført ved retten i Kolding og endte med en dom til Koch på 15års fængsel, for at have været medlem af DNSAP’s øverste ledelse, for at have stået i forbindelse med Gestapo og den tyske kommandantur, samt for at have skrevet en lang række breve til tyskerne, hvori han bl.a. foreslog forholdsregler mod jernbanesabotagen. Dommen blev appelleret, og i maj 1948 står Kock i Vestre Landsret, hvor han igen kendes skyldig i de samme forhold, men dog får straffen nedsat til 7års fængsel.
Kilder og litteratur
- Fædrelandet - 19-5-1943.
- Valgekstra tillæg til Fædrelandet, Fædrelandet (avis), 21. marts 1943
- Privat Gestapo skulde knægte terror og vold i Fredericia, Fredericia Social-Demokrat, side 2, 25. marts 1947
- Halveret dom, København (avis), s. 3, 28. maj 1948
