Forskel mellem versioner af "Kolding Cyklebane"

Fra KoldingWiki
m
m
Linje 2: Linje 2:
  
 
[[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922 og arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane som den, der tidligere havde ligget ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. I juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere.  
 
[[Kolding Cykle-Ring]] stiftedes i 1922 og arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane som den, der tidligere havde ligget ved [[Kolding Cykle- Is og Sportsbane]]. I 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for [[Tvedvej]], hvor [[Brændkjærgade]] nu er. I juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere.  
 +
 +
Kolding Folkeblad skrev d. 7. juli 1928 følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der "slæbte på". Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]".
 +
 +
Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester [[Fischer-Nielsen]], folketingsmand [[Knud Hansen]] og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus.
  
 
De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere både fra Tyskland, Esbjerg og København. De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. Kolding Byråd havde allerede i 1931 vedtaget at lave cykelbanen om til en dyrskueplads, men det blev udskudt pga. protester. Det sidste løb på banen blev kørt d. 24. juli 1932.
 
De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere både fra Tyskland, Esbjerg og København. De to lokale cykelryttere [[Aage Hansen]] og [[Gustav Engelbrecht]] klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. Kolding Byråd havde allerede i 1931 vedtaget at lave cykelbanen om til en dyrskueplads, men det blev udskudt pga. protester. Det sidste løb på banen blev kørt d. 24. juli 1932.

Versionen fra 23. jun 2024, 08:44

Opløb på Kolding Cyklebane, 1928, Ukendt fotograf

Kolding Cykle-Ring stiftedes i 1922 og arbejdede fra starten på at få en ny cykelbane som den, der tidligere havde ligget ved Kolding Cykle- Is og Sportsbane. I 1928 blev første spadestik taget til en bane, der lå nord for Tvedvej, hvor Brændkjærgade nu er. I juli samme år blev banen indviet med plads til 3.000 tilskuere.

Kolding Folkeblad skrev d. 7. juli 1928 følgende om åbningen: ”Trods meteorologernes spådom om bygevejr fik Kolding Cykle-Ring solskin til baneindvielsen. Ved 4-tiden valfartede tætte skarer til den nye cykelbane ved Domhuset. Totalisatoren var til sorg for de fleste, det var nemlig den, der "slæbte på". Udregningen varede for længe, hvilket havde de lange pauser i løbet til følge. Det bliver der rettet op på, når telefonanlægget bliver færdigt. Og det må ske snarest. Ellers går det cykelsporten, som det gik svømningen. Man blev ked af langtrukne programmer [...]".

Ved åbningen blev der holdt taler af borgmester Fischer-Nielsen, folketingsmand Knud Hansen og vicepræsidenten for Dansk Cykleunion, Madsen Bæk, Aarhus.

De første år tiltrak cykelløbene mange tilskuere og cykelryttere både fra Tyskland, Esbjerg og København. De to lokale cykelryttere Aage Hansen og Gustav Engelbrecht klarede sig godt, men økonomien hang ikke sammen og publikum svigtede. Kolding Byråd havde allerede i 1931 vedtaget at lave cykelbanen om til en dyrskueplads, men det blev udskudt pga. protester. Det sidste løb på banen blev kørt d. 24. juli 1932.

I 1935 blev banen i stedet omdannet til fodboldbane.

Litteratur og kilder

  • Benny Nicolaisen: Kolding Cyklebane 1929-1932, Koldingbogen 2011.